Nyt fra Assisi-Kredsen Nr 97. November 2018 | Page 21
sygdom, indtil hun endelig får paven til at
underskrive det eneste privilegiebrev, hun
ønskede. Det var det, som sikrede, at hun
og hendes søstre måtte leve i den dybeste
fattigdom. Så kunne hun lægge sig til at
dø.
Derfor har hendes bog en undertitel under
Klaras navn: En lovprisning af ulydighe-
den.
DARIO FO (1926-2016)
Det er måske ikke så overraskende, at Da-
rio Fo har skrevet om Frans, denne sam-
funds-kritiske komiker har jo ikke sparet
kirke og kristendom for satire. Men må-
ske er det mere overrakende, at Fo ikke
behandler Frans satirisk, men vel i virke-
ligheden finder en åndsbeslægtet person i
ham. Fos bog hedder Den hellige Gøgler,
Frans. Også Fo selv har jo været en gøg-
ler.
I et forord åbenbarer Dario Fo, at inspirati
-onen til bogen var, at den nyvalgte pave
som den første nogensinde tog navnet
Francesco, og at det så ud til, at han ville
efterfølge Frans’ livsstil langt hen ad ve-
jen. Den lille fattige Frans var i stand til
at ændre selv det paveembede, som med
sin magt, rigdom og hofceremoniel var så
langt som vel tænkeligt fra ham og hans
liv.
Dario Fo har i sin lille bog på sin sædvan-
ligt burleske måde fortalt dette. Det er
ved den lejlighed, hvor Frans kommer til
pave Innocens d. 3. for at få godkendt sin
orden og dens regel. Efter at paven har
sagt ja, begyn-der han at trække lidt i
land, Frans’ brødre skal ikke leve i den
dybe fattigdom.
Men Frans henviser til, at sådan levede
Jesus selv. Men paven indvender, at med
Jesus var det noget andet, han var Guds
Søn og kunne gøre undere, så han havde
altid en måde at skaffe sig det fornødne
på. Og han henviser til, at Jesus i ørkenen
kunne bespise de mange mennesker med
en smule brød og fisk.
Og paven fortæller historien med sine eg-
ne detaljer. Drengen kommer med sin fisk
og hvordan mon den lugter, efter at han
har båret rundt på den i sin madpose i ør-
kenen i tre dage? Men Jesus kaster brød
og fisk op i luften, og ned igen vælter
mængder af brød og fisk, som lugter alde-
les friskt. Og folke-mængden spiser og
udbryder: “Hvor er det godt! Hvilken
smuk religion det her er!”
Og Frans siger til paven efter denne måde
at fortælle bibelshistorie på: “Det er jo
dig, der i virkeligheden er gøgler, ikke
mig”.
I mødet med Frans kommer selv en pave
til at ligne ham lidt. Eller for at vende til-
bage til bogens indledning – selv en pave
kan kalde sig Frans og lade sig inspirere
af ham.
21