Nyt fra Assisi-Kredsen Nr 97. November 2018 | Page 15
økumener?
I hvert fald kulminerede turen for mig, da
vi var hjemme igen søndag. Først var der
søndagsgudstjenesten, som er lidt gam-
melagtig her på vores nye sted, Hvalsø.
For mig var den just den søndag fejende
flot og dybt meningsfyldt. Noget lignende
skete, da jeg sad og læste om eftermidda-
gen i udestuen midt i vores have og dens
store udsigt ud over bakkerne: Det kom
til mig som en hel åbenbaring, at jeg jo
sad midt i verdens smukkeste klosterhave.
Det minder mig om min kollega Eber-
hardt Harbsmeier slutning på gudstjene-
stekapitlet i vores fælles lærebog Praktisk
teologi fra 1995, som her optrykkes fra
bogens s. 286:
”To munke finder i en bog en forjættelse
om, at der ved enden af verdens tusind
veje er et sted, hvor himmel og jord rører
hinanden. Der skulle være en dør, og den,
der banker på med rene hænder, vil gå
ind og møde Guds herlighed.
Munkene søger orlov for at lede efter
denne dør. De vandrer ad tusinde veje i
denne verden, gennem alle fristelser, dre-
vet af længslen efter at se Guds herlighed.
En dag er de ved målet. Døren var der.
Men de turde ikke banke på. Først måtte
de være sikre på, at hænderne var rene.
Syv dage og nætter var de i fristerens
vold, men deres hænder forblev rene.
Så kom morgenen, da deres ønske skulle
gå i opfyldelse. Tøvende, som børn juleaf-
ten, bankede de på. De lukkede øjnene, da
døren åbnede sig. Med lukkede øjne gik
de ind. Så åbnede de øjnene, og de vente-
de at se Guds herlighed. Og se, de be-
fandt sig i cellen i deres kloster, som de
havde forladt. På bordet lå en opslået
bibel, og det ringede til morgenbøn.
Pointen er klar – men alligevel dobbelt-
bundet, for det var vigtigt for munkene, at
de tog ud, at de brød op, at de søgte ud-
over grænserne – for så at vende hjem.
Længslen efter at se Guds herlighed bli-
ver jo ikke bare forkastet, det er tværti-
mod den, der lærer at se hverdagen med
nye øjne.”
UDFLUGTEN TIL HELSINGØR
15. september havde Assi-
si-Kredsen arrangeret en
tur til Helsingør,
Først fik deltagerne en
god og grundig rundvis-
ning i Vor Frue Kloster og
Sankt Mariæ Kirke.
Dette er det bedst bevare-
de af Danmarks middelal-
derlige klosterkomplekser.
Bagefter var vi sammen
om en hyggelig italiensk
frokost.
15