Nyt fra Assisi-Kredsen Nr 97. November 2018 | Page 14
helgen hisset”, var jeg ved trænge til at
komme hjem til dagligdagen med børn,
børnebørn og bøger. Vi plejer jo at sige,
at reformatorerne gjorde dagligdagen til
det nye klosterliv. Og sådan er det vel for
de fleste af os uden for klostrene. Vi hol-
der mest af hverdagen, som Dan Turèll
sagde det. ”Nåden er din dagligdag,
hverdagen det nære” synger vi gerne med
Møllehave.
Kommet så langt ud af min protestantiske
tangent, begyndte jeg så småt at forstå, at
klosterlivet er munkenes og nonnernes
dagligdag. Og er det lige så stærkt og
styrende for dem, som hverdagen med
arbejde, familie og fritid er for os andre,
er det til at forstå, at de kan tjene på deres
måde. At deres liv, bøn og liturgi virkelig
er en tjeneste for andet og mere end dem
selv og deres gudsforhold, er til at få øje
på i en tid, hvor det protestantiske hver-
dagsliv alt for let bliver indlemmet mar-
kedsstyret systemræs, hvor der ikke er
plads til at tænke på andet end at hænge
på ræset.
Mødet med klosterlivet kan få os til at
tænke. Igen oplevede jeg det, så stærkt
som jeg vist ikke har gjort det siden mine
år i Tanzania i 1970’erne, at der kan være
noget dybt meningsfyldt i det dybt ander-
ledes og fremmedartede. Sådan er kloster-
livet for mig, der jo nok er ærkeluthera-
ner, selv om jeg helst tænker på mig selv
som økumenisk teolog, som vist alle an-
dre af de 24 deltagere i turen. Skulle man
udfordre Assisi-Kredsen lidt, kunne man
jo spørge, om kredsen også kan rekruttere
turdeltagere andre end selverklærede
”Meningsfuldheden i det anderledes” - kan både betyde, at blive bekræftet i sin egen tradition
og at blive udfordret til at overveje den. Og til at få erkendelse af, at i al forskelligheden, så
giver det dog mening, hvad Grundtvig lader os synge: ”på alle folks tunger Guds ord genlød,
mangfoldig, men ens i grunden.” (DDS 282), at vi trods anderledesheden dog er ”ens i grun-
den”, at vi skal søge enheden bag forskelligheden,
Derfor har vi fra redaktionen valgt at illustrere Hans Raun-Iversens artikel med et billede, som
ikke er fra Assisi, men fra Rom af et oliventræ, som findes tilsvarende i lutherdommens centra-
le by, Wittenberg.
På skiltet foran træet står på italiensk, tysk og engelsk:
“Dette oliventræ blev plantet den 23. januar 2011 af kardinal Curt Koch, formand for Det
pavelige Råd til fremme af de kristnes Enhed.
Dette træ vil, ligesom træet der blev plantet i Lutherbyen Wittenberg i Tyskland, være et tegn
på væksten i fællesskabet mellem Det lutherske Verdensforbund og Den katolske Kirke.”
14