Nyt fra Assisi-Kredsen nr 93 august 2017 | Page 17
og spillede for os; de unge novicer var
lidt generte, men de klarede det med en
god humor. Alle fik spumante og vi slut-
tede med en rask polka, en meget speciel,
men rigtig hyggelig oplevelse.
Torsdag efter morgensang begav vi os
afsted til det kloster, San Damiano, hvor
Clara boede den største del af sit liv. Det
var et stille og dejligt sted, med den fine-
ste klosterhave; udenfor haven er der en
statue af Clara, foran stod der en hvid
lilje, som symbol på renhed.
Om aftenen var jeg til messe i Santa Cla-
ra kirken for at høre klarisserne synge,
det lød som englesang.
Fredag eftermiddag kørte vi op på bjerget
over Assisi, udsigten var helt fantastisk,
og sikke et blomsterflor. Der lever vilde
heste i den dejligste frihed.
Bjergturen startede vi på klosteret, Eremo
delle Carceri, hvor Frans også kom meget
og bad og mediterede. Vi så en statue
med Karlsvognen, en flot klosterhave
med de kraftigste blomster.
Turen hjem gik til Spello, hvor vi skulle
se en kirke. Kirken er fyldt med smukke
malerier i de klareste farver. Vi fortsatte
så til kirken i Rivotorto, hvor kirken er
bygget over de hytter, hvor Frans boede i
starten.
Endelig nåede jeg til en italiensk is; den
smagte så godt, som jeg havde fået for-
talt.
Jeg gik i seng om aftenen med den dejlig-
ste fred i sindet efter en uge med så man-
ge indtryk og gode oplevelser, at jeg ikke
er sikker på, at jeg husker alt korrekt.
Lørdag morgen siger vi farvel til søstrene
på klosteret og turen går mod Rom.
Vi tager forbi vandfaldet Cascata delle
Marmore på vejen. Sikke kræfter der er
på spil, meget kraftfuldt og smukt.
Frokost spiser vi i en dejlig og smukt
indrettet restaurant, hvor vi igen bliver
beværtet, så jeg tror, alle er meget mætte
og tilfredse.
Alt er gået næsten efter planen, og trætte
når vi lufthavnen, flyveturen hjem er be-
hagelig, og vi bliver igen beværtet med
mad og drikke.
Jeg siger tak til alle, der var med på turen,
og håber, de har nydt den lige så meget
som jeg. Ikke sidste gang jeg besøger
Assisi by og omegn, den kan jeg bruge
mange dage på at udforske.
Marianne
17