Nyt fra Assisi-Kredsen nr 93 august 2017 | Page 16
Della Robia. En af de tre kirker, Stigmat-
kapellet, er bygget på det sted, hvor Frans
iflg. overleveringen modtog stigmaterne.
Her ser I det karakteristiske trækors på
den centrale plads i klosteret på La Verna
Det er et bjerg i Toscana, som på dansk
også kaldes Alverner-bjerget. Selv om det
kun er ca. 1200 m højt, er det et sted, hvor
vejret kan være barsk, men vi kom i dej-
ligt solskin.
I 1213 tilbød grev Orlando Frans af Assi-
si, at han kunne få bjerget La Verna som
et sted, hvor han kunne bede til Gud.
Frans holdt meget af øde og ensomme
steder. Frans tog imod tilbuddet og trak
sig flere gange tilbage til bjergets ensom-
hed for at bede.
Det gjorde han også i 1224. Og da han i
lang tid havde fordybet sig i Jesu korsdød,
fortæller kilderne, at han så et syn af en
seraf, som bar på et korsfæstet menneske,
og fra sårene i den korsfæstedes hånd
kom der ligesom stråler, der indristede de
tilsvarende sår på Frans' legeme.
Og han levede med Kristi sårmærker eller
stigmater resten af sit liv.
På den hårde klippe nær ved Tiber floden
modtog han Kristi sidste segl, og såret bar
han to år, i hånden og i foden.
På bjerget findes i dag et stort franciska-
ner kloster, som rummer tre kirker, der
alle er udsmykket med kunstværker i ke-
ramik af den florentinske kunstnerfamilie
Tirsdag gik turen på gåben ned til Santa
Maria degli Angeli, hvor Frans i mange år
levede med sine brødre.
For at komme til ned kirken gik vi på en
nylagt sti af små sten, hvor der på hver
stod et navn. De var efter jordskælvet
doneret af personer i området, også Assi-
si-Kredsen havde deres sten lagt, det er en
god måde at genopbygge.
Ved en helgenfigur af Frans boede der to
hvide duer i Frans udstrakte hænder, de lå
og rugede på deres æg, en meget rørende
oplevelse.
Vi gik forbi rosenhaven, hvor roserne
desværre var klippet ned. Der var et bille-
de af Frans, der ligger i bedet af tornløse
roser, hvor det himmelske og fristelsen
kæmper om at få Frans.
Om aftenen var vi ude at spise sammen
med broder Theodor; vi nød udsigten over
dalen, endnu en dejlig dag var til ende
fyldt med indtryk.
Onsdag sejlede vi til Isola Maggiore i
Trasimenersøen. En lille ø, som stadig
oser af gamle dage - og af Frans. Der var
dejligt fredeligt og med en hyggelig atmo-
sfære og skøn udsigt over søen.
Om aftenen skulle vi mødes til en lille
fest med søstrene og novicerne. De sang
16