Frans af Assisi i vores liv hver dag
Den Franciskanske Sekularorden
Blandt rejsedeltagere og andre medlemmer i Assisi-Kredsen er der nogle, som sommetider skriver bogstaverne OFS efter deres navn. Det betyder, at de er medlemmer af den franciskanske sekularorden, også undertiden kaldet tredje orden. Til oplysning for kredsens øvrige medlemmer har vi bedt om at få mere at vide om den, og vi har modtaget nedenstående artikel
Af: Maria Rosenthal, OFS
Frans af Assisi i vores liv hver dag
- ved den Franciskanske Sekularorden i Danmarks 160-års jubilæum i 2019
I året 1224, en septemberdag omkring datoen for Det Hellige Kors’ ophøjelse, havde Frans af Assisi allerede tilbragt flere uger i en hule på La Vernabjerget i de toscanske appeninere. Frans bad og fastede for at forberede sig til Ærkeengelen Michaels festdag den 29. september, og denne korsets morgen, hvor solen endnu ikke havde farvelagt den grå himmel over de blålilla bjerge i horisonten, lå Frans på knæ udenfor hulen. Han ænsede sandsynligvis hverken kulde eller sult. Han var i bøn.
Troede Frans mon, at morgengryets gyldne stråler varmede hans ansigt? Og åbnede han øjnene for at hilse Broder Sol? Dét ved vi ikke. Men vi véd, at i stedet for solen, lyste over ham en seraf med seks vinger. Frans blev slået af både forundring, fryd- og smerte. Thi serafen bar mellem sine vinger et kors, hvorpå en skikkelse var fastnaglet.
Idet Frans forstod, at det var den korsfæstede Kristus, der viste sig for ham, gennemstrømmedes hans hjerte af den dybeste fred, taknemmelighed og medfølende kærlighed. Men snart følte han tillige en uendelig pine gennembore sine hænder, fødder og højre side.
Den Hellige Frans af Assisi havde modtaget Kristi sårmærker, og var i resten af sit korte liv, på den mest vidtgående måde, smeltet sammen med Kristus på Korset.
Den 15. juni 2019 oplyste flængende lyn den dramatiske, sortgrå morgenhimmel over Dalum Kloster, da en lille flok sekularfranciskanere listede gennem klostrets lange, mørke gange. Vi var på vej til messe. Og vi er – altid- på dén vej, hvor vi, så godt vi kan, forsøger at følge Frans af Assisi i bestræbelsen på at udleve evangeliet på den måde, hvorpå Jesus selv levede det.
Indstiftet af Frans af Assisi selv
Den sekularfranciskanske orden- Ordo Franciscanus Saecularis( OFS),- er én af de tre grene i den franciskanske ordensfamilie, indstiftet af Den Hellige Frans i 1221. Hvor den første franciskanske orden fra 1209 er for mænd, og den anden fra 1212 er for kvinder, er OFS for både mænd og kvinder, som ønsker at leve et liv med Frans som forbillede; uden at gå i kloster, men” i verden” og i samklang med arbejde og familie.
Franciskanerne i Danmark De første franciskanere kom til Danmark i 1232. Og ca. år 1300 havde ordenen 26 klostre her til lands. Efter reformationen blev franciskanerne fordrevet fra Danmark, men kom tilbage i 1907, og i dag har vi pt. 3” gråbrødre”( konventualer) her i landet. Tillige“ møder” vi franciskanerne, når vi i mange byer krydser” Gråbrødretorv”, Gråbrødreplads” eller går i Den Hellige Klaras fodspor på Klareboderne i København.
Tilstedeværelsen af sekularordenen i Danmark kan spores tilbage til 5. juli 1859. Og i 1874 fandt den første profesaflæggelse, i moderne tid, sted. Fra registreringsprotokoller ses det, at medlemmerne kom fra alle dele af samfundet- og også talte kendte personer, bl. a. forfatteren Johannes Jørgensen.
Den 23.-25. august 1985 afholdt sekularfranciskanerne det første nationalkapitel i Danmark siden reformationen. Her etableredes et dansk OFS med en selvstændig national styrelse. Under disse nationale vinger vender OFS’ erne, hin lørdag i juni i 2019, tilbage fra messen til formningsopholdets undervisning, hvor emnerne kan være meget forskellige, men altid aktuelle; også i vores moderne verden.
” Lovet være du, Herre”
Denne gang havde vi fr Stephen Innes OFMcap, en engelsk kapuciner, hos os som underviser. Emnet var ligeså dramatisk som den gråsorte himmel og silende sommerregn over klostrets frodigt-grønne park: Pave Frans’” Laudato Si / Lovet være du” om at tage vare på vores fælles hjem: Moder Jord, som Frans af Assisi så smukt besynger i” Solsangen”, og som vi, som franciskanere, har et særligt ansvar for at respektere og passe på.
14