bruges også et andet ord om begivenheden i Betlehem: at han blev inkarneret, at” han blev kød ved Helligånden af Jomfru Maria”.
Den nikænske trosbekendelse blev gudstjenestebekendelse i både øst og vest – og efter skismaet i 1054 mellem de ortodokse kirker og den romersk-katolske stadig i begge konfessioner. Og efter reformationen sådan set også i de lutherske kirker, men dog således at Luther gendigtede Nikænum til en salme, som blev sunget på trosbekendelsens plads. Den findes stadig i salmebogen som nr 437: Vi tro, vi alle tro på Gud. Den faldt efterhånden væk, da man blev træt af at synge den samme salme hver søndag. Da Grundtvig fik trosbekendelsen ind i gudstjenesten igen, blev det så i form af dåbsbekendelsen, den apostolske trosbekendelse.
Den nikænske ortodoksi er også blevet grundlaget for den økumeniske bevægelse. Basis for Kirkernes Verdensråd er udtrykt sådan:
” Kirkernes Verdensråd er et fællesskab af kirker, som bekender Herren Jesus Kristus som Gud og Frelser ifølge skrifterne og derfor søger at fuldføre deres fælles kald til at ære den ene Gud, Fader, Søn og Helligånd.”
Den nikænske trosbekendelse er udtryk for den fælles kristne tro på tværs af konfessioner. Men på baggrund af koncilet i Nikæa har der også været splittelser i det kirkelige fællesskab. På trods af den almindelige anerkendelse af dåben i andre trossamfund har de ortodokse kirke været tilbøjelige til at fastholde vedtagelsen på koncilet af dåb udført af” kættere” ikke er gyldig. Vedtagelsen om fastsættelsen af påsken har ikke forhindret, at der er forskel i tidspunktet for påskefejringen i forskellige kirker.
Homoousios eller homoiusios?
Du er ikke den rigtige julemand!
Hva’?
Denne vits er noget teologisk indforstået. Sankt Nikolaus, som er den helgen, der opfattes som den samme som julemanden, var deltager i koncilet i Nikæa. Når julemanden så ikke kender de udtryk, som de to grupper brugte om Jesu forhold til Faderen” af samme væsen som” og” af lignende væsen som”, så kan han jo altså ikke være den ægte Sankt Nikolaus.
Det store skisma mellem de ortodokse og den romersk-katolske kirke begrundes med de vestlige kirkers tilføjelse til tredje trosartikel, at Helligånden udgår både fra Faderen og fra Sønnen(” og fra Sønnen” stod ikke i den oprindelige tekst.) Det blev betragtet som et vestligt kætteri. Måske var en stor årsag til splittelse også pavens krav på at være hele kirkens overhoved, hvor de østlige kirker så flere sideordnede og uafhængige patriarkater.
18