Nyt fra Assisi-Kredsen Nr. 114 - februar 2024 | Page 9

Årsmødet begyndte som sædvanligt med gudstjeneste – det er kendetegnende for kredsen , at det at holde gudstjeneste sammen altid har været en uomgængelig del af vores møder og rejser . Efter frokost og generalforsamling fik vi besøg af den tidligere biskop i Roskilde , Peter Fischer- Møller , som i en årrække var formand for samarbejdsorganet for de kristne kirker i Danmark , Danske Kirkers Råd . Vi havde bedt ham om at hjælpe os med at måle temperaturen på det økumeniske engagement i Danmark . Vi var nogle , som havde en fornemmelse af , at den var kølet af i de år , som vi husker tilbage . Jeg husker fra min studietid i Aarhus , at der var mange kirkelige organisationer på et økumenisk grundlag – og ligeledes da jeg blev præst i København . Mange af dem eksisterer ikke mere . Peter Fischer- Møller gjorde i sit foredrag opmærksom på , at det økumeniske til gengæld er blevet mere mainstream . Dengang vi havde det glødende engagement , var det økumeniske mere kontroversielt . Han mindede os om , dengang pave Johannes Paul II besøgte Danmark , hvor han ikke fik lov til at prædike i Roskilde Domkirke og hvor der i det hele taget var megen polemik . I dag er de økumeniske møder mellem kirkerne i mindre grad noget , der vækker modstand .
Men er der mindre økumenisk engagement på græsrodsplan , så er det godt , at vi har Assisi-Kredsen , som har netop dette som sit kendetegn .
Efterårsmødet fandt sted d . 25 . november . Her var vores taler franciskanerpræst , pater Tomaž Maicen . Han stammer fra Slovenien , men har nu en del år indgået i et franciskansk kommunitet på Vesterbro sammen med et par andre franciskanere . Han er sognepræst både ved Sakramentskirken og i Grønland . Han fortalte os om sig selv og om at komme til Danmark som udenlandsk franciskaner . Til sidst fortalte han om sin særlige
Talerne ved årets to møder : biskop Peter Fischer-Møller og pater Tomaž Maicen
9