Nyt fra Assisi-Kredsen Nr. 114 - februar 2024 | Page 8

ÅRSBERETNING 2023

ÅRSBERETNING 2023

Det første , der må nævnes i denne årsberetning , er , at vi har mistet Fredrik Hjerrild , bestyrelsesmedlem i en meget lang årrække – og heraf den længste del som formand , indtil han efter årsmødet i 2016 “ abdicerede ” og overlod formandsposten til mig . Frederik har betydet meget for kredsen , ligesom også kredsen har betydet vældig meget for ham . Han har altid været meget optaget af det økumeniske og været inspireret af den katolske kirke og har set Assisi-Kredsen som et sted , hvor vi har kunne mødes mellem kirkerne på græsrodsplan – det er mindst lige så betydningsfuldt , at almindelige medlemmer af de forskellige kirkesamfund mødes i tillid og kan holde gudstjeneste med hinanden , som at der findes konferencer mellem kirkeledere , der prøver at forsone fortidens uoverensstemmelser . Der var fuldt hus til hans bisættelse i Lindevang Kirke på Frederiksberg d . 8 . juli .
Årets gang i Assisi-Kredsen
Årsmødet i Assisi-Kredsen blev afholdt d . 25 . februar ligesom i år i Vejleå Kirke . Der er grund til taknemmelighed , fordi vi får lov til at benytte kirkens velegnede lokaler til de fleste af vores møder de seneste år .

BUDGET

8