ske ydmyghed kommer til udtryk ved : ” Vi taler med mennesker , ikke til mennesker . Vi ser mennesker i øjnene .”
Lørdag eftermiddag blev vi vist rundt i Assisi , hvor vi vandrede i Frans ´ fodspor . Ifølge en legende blev Frans født i en stald , hvor der nu er indrettet et lille kapel , S . Francesco Piccolino . Over Frans ´ formentlige fædrenehjem blev der bygget en kirke i 1615 , Chiesa Nuova . Vi så også døbefonten i San Rufino , hvor Frans var blevet døbt . I samme font var også Klara og kejser Frederik den II blevet døbt .
I Santa Chiara , Klara ´ s gravkirke så vi det originale San Damiano-kors , der talte til Frans .
Historien fortæller således : Lidt syd for Assisi lå der en lille forsømt kirke , San Damiano . Stedets fattigdom har appelleret til Frans , og han søger derhen for at bede under det gamle bemalede kors . Og så oplever han , at den korsfæstede deroppefra taler til ham : ” Frans , gå hen og byg min kirke op !” Det skulle blive vendepunktet ( årstallet er 1206 ), og Frans ´ reaktion er spontan og naiv : han begynder at reparere San Damiano . Midler skaffer han bl . a . ved at sælge af sin fars varer uden at spørge om lov , og det blev nok dråben , der fik bægeret til at flyde over . Faderen må jo engang have drømt om at se sin søn føre den blomstrende klædehandel videre , og nu tér Frans sig i ét og alt som en vanartet søn , som ingen faderlig tugt hjælper på . Det kommer til et brud , hvor Frans søger tilflugt hos Assisis biskop – og betaler sin far tilbage , hvad
han har fået af ham – lige til den sidste trevl , en happening på Assisis bispetorv !
Fra da af er Frans blevet den ” lille fattige ”. Fattigdom , kyskhed , en flammende , og dog munter Kristus-kærlighed , en inderlig følelse for hele naturen , det er blevet hans livsstil .
Søndag d . 1.10 . blev indledt med gudstjeneste og prædiken ved Gunnar i søstrenes smukke kirkerum . Derefter havde vi mulighed for at deltage i en af gudstjenesterne i Assisi ´ s mange kirker . Jeg deltog i gudstjenesten i den anglikanske kirke Sankt Leonard .
6