Nyt fra Assisi-Kredsen Nr 113 - november 2023 | Page 5

Assisi-turen

29 . september – 7 . oktober 2023
Af Ellen Margrethe Gylling
Det var min tredje tur til Assisi med Assisi-Kredsen og jeg glædede mig til turen . Og det blev atter en stor berigende oplevelse , fyldt med ånd og sjæl , god mad og drikke og fornøjeligt og tillidsfuldt samvær med gode rejsefæller .
Da vi stod ud af flyet i Firenze , kom vi ned til dejlig sommervarmt vejr . Og sådan skulle det vise sig at blive resten af ugen . Vejret var mellem 26 og 29 grader varmt .
I Kastrup lufthavn mødtes vi alle 15 rejsende . Lige fra vi blev modtaget i lufthavnen af Susanne og Gunnar , var vi i meget omsorgsfulde og kompetente hænder . Susanne og Gunnar sørgede for , at vi alle blev tjekket rigtigt ind og kom godt igennem sikkerhedskontrollen i lufthavnen .
I det hele taget vil jeg gerne udtrykke en stor og varm TAK til begge rejseledere for deres hjertevarme omsorg og den store viden , som de formidlede til os andre om Umbrien ´ s og Assisi ´ s historie og kultur .
Vi blev modtaget på hjertelig vis i klostret hos Alcantarine-søstrene . Man mærker roen og den kærlige ånd , der er i klostret . Og dejligt med den enkle , men velsmagende og veltilberedte mad , vi fik serveret . Og dejlige enkle værelser . Da vi var ankommet forholdsvis tidligt til Assisi , kunne vi efter indkvarteringen på klostret nå et smut op i byen og nyde en drink på det fine gamle torv i Assisi , Piazza del Commune .
Lørdag d . 30.9 . fik vi om formiddagen en rundvisning i San Francesco ved broder Theodor . Han viste os franciskanernes ordensdragt , som er en ganske enkel kjortel med et reb om livet – ikke noget bælte . De tre knuder på rebet symboliserer : kyskhed ( cølibat ), lydighed og fattigdom . Theodor fortalte også , at den franciskan-
5