Paolo Mirto :
Drømmernes vej
Fra Sabatier til Fortini : En historisk litterær rejse under Rocca Maggiore .
I en kulturel turisme , der altid søger nye veje og inspiration , finder vi det interessant at foreslå en rute , der lader folk opdage historierne om og ordene fra fire centrale figurer i Assisis kultur i det 20 . århundrede ved at gå i de steder , hvor de levede . Vi taler om en rute , der starter lige under Rocca , fra pladsen foran San Lorenzos broderskab og fører til Villa Fortini . De centrale personer , historiske digtere og forfattere , er den franske Paul Sabatier , den danske Johannes Jørgensen og de to fra Assisi : Piero Mirti og Arnaldo Fortini . Det er netop på denne smalle vej blandt oliventræerne over Santa Rosa-kirken , hvor det første stykke for nylig er blevet opkaldt efter Paul Sabatier , at disse fascinerende personer har boet i forskellige tidsperioder .
En poetisk rejse , der begynder med mødet med den franske calvinistiske pastor Paul Sabatier ( 1858-1928 ), der i 1894 udgav bogen " Frans af Assisis liv " og som anses som faderen til moderne franciskansk historieskrivning . Han var også grundlæggeren af det Internationale Selskab for Franciskanske Studier og bidrog til at udbrede interessen for Frans ’ skikkelse i den internationale kultur og gøre originaliteten af hans budskab værdsat ved at løsne det fra de strenge rammer , som det kirkelige hierarki i århundreder havde fastlagt .
Derefter fortsætter ruten til det hus , hvor den danske digter Johannes Jørgensen boede fra 1919 til 1953 , på nummer 8 i den gade , der er opkaldt efter ham . Kort efter sin ankomst blev Jørgensen kendt som " Signor Giovanni " blandt kvarterets beboere takket være sin åbne og smilende fremtræden . Han blev fascineret af Frans ’ skikkelse og skrev en biografi , " Den helllige Frans af Assisi ", som fortsat oversættes til mange sprog . Inden han forlod Assisi for at vende tilbage til sin by Svendborg , arrangerede kommunen en stor ceremoni for ham i Sala della Conciliazione . På den dag forlod Giovanni Jørgensen sit hjem iført et tøj fuld af udmærkelser . Han gik fulgt af hustruen Helena og en af sine sønner langsomt ned ad vejen , som han så mange gange havde gået , forbi Piazza delle Rose . Mænd og kvinder hilste ham fra døre og vinduer
17