Nyt fra Assisi-Kredsen Nr 113 - november 2023 | Page 16

Johannes Jørgensens hus i Assisi
Johs . Jørgensen boede i Assisi fra 1919 til 1953 bortset fra en periode under krigen . På mange Assisi-rejser er vi gået forbi huset og har fortalt historien om Johs . Jørgensen , hans liv og hvordan han har skrevet biografien om Frans og Pilgrimsbogen om de franciskanske steder . Disse bøger har været med til at udbrede kendskabet til og interessen for Frans i Danmark og har været et værktøj for Assisi-Kredsens formidling af historien om Frans .
Johs . Jørgensen boede til leje i huset og efter hans tilbagevending til Svendborg blev det beboet af andre , de sidste mange år af Piero Mirti og hans familie , som er omtalt i artiklen på de følgende sider . Nu står huset tomt og arvingerne har sat det til salg . Piero Mirtis søn , Paolo Mirti har foreslået Johs . Jørgensen Selskabet at huset skulle på danske hænder og anvendes til et mødested for danske og italienske forfattere og kunstnere , samtidig med at der i stuetagen kunne indrettes et lille museum for de store forfattere af Frans-biografier , som er omtalt i Mirtis artikel på de følgende sider .
Også Assisi-Kredsen er blevet interesserede i dette projekt . For skal huset være et sådant kulturelt mødested , så vil de være oplagt at tænke også det økumeniske møde med - et møde også om inspirationen fra Frans . Ja , det vil være underligt , hvis netop dette ikke inddrages , i betragtning af at Johs . Jørgensen og de andre jo netop er kendte gennem deres formidling af Frans gennem deres bøger . Paul Sabatier var stifteren af Selskabet for Franciskanske Studier , og både Johs . Jørgensen og Arnaldo Fortini har været formand i selskabet .
Under efterårsrejsen besøgte de tre deltagende bestyrelsesmedlemmer huset . Det rummer to store lejligheder , så der vil kunne indrettes en række værelser til ophold .
Det er et spændende projekt , og Assisi-Kredsens bestyrelse har bevilget 10.000 kr til at arbejde videre med projektet sammen med Johs . Jørgensen Selskabet . Men for 10.000 kan der ikke købes hus i Assisi , så om projektet er gennemførligt afhænger bl . a . om der er fonde , der er kan se potentialet i disse planer og er villige til at skyde penge i det .
I øjeblikket er alt i en indledende fase , og om det nogensinde blive realiseret er usikkert . Men tilsyneladende er sælgeren positiv , og har selv tanker om husets brug .
Så vi får se ! Gunnar Bach Pedersen
16