Nyt fra Assisi-Kredsen Nr 112 - juli 2023 | Page 10

San Damiano
Om eftermiddagen var der fodtur til San Damiano-kirken . Det var her – i et forfaldent , benediktinsk kapel – at Frans under en bøn foran korset hørte Guds ord om , at han skulle genopbygge hans kirke . Sammen med andre oplevelser blev det et vendepunkt i Frans ´ liv . Det var også her , Frans lå i en stråhytte udenfor – plaget af sygdom og mus – og dikterede det meste af Solsangen for broder Leo .
San Damiano-kirken mindede os dog først og fremmest om Clara , en ung adelsfrøken , der valgte at gå i Frans` fodspor og leve i fattigdom . Hun kom tidligt hertil og boede her resten af sit liv sammen med andre kvinder , der ønskede at gå samme vej . Stedet gav os indtryk af de usædvanligt primitive betingelser , de måtte leve under – selvvalgt og i stærk modsætning til Claras opvækstvilkår . De levede i klausur og var afhængige af , hvad brødrene tiggede til dem . Clara var meget vedholdende med hensyn til at etablere sin egen orden , clarisserne . Hun er den eneste kvinde , der har udformet en ordensregel , som hun fik pavens godkendelse af kort før sin død . Herefter flyttede søstrene indenfor Assisis mure , og Claras grav kan ses i krypten under Basilica di S . Chiara .
Mandag 29 . maj , 2 . pinsedag
I dagens gudstjeneste satte Gunnar fokus på , at troen ikke må sætte grænser og adskille , men bygge bro og komme i møde . Dette underbygges af undersøgelser , der viser , at troende fra forskellige trosretninger har mere til fælles end troende og ikke-troende har . Gudstjenesten gav også anledning til en refleksion over , hvordan Frans` historie er digtet ind i Kristi historie .
Vi gik ad pilgrimsstien , Pax et Bonumstien , oppe fra Assisi til Basilica di S . Maria degli Angeli nede i dalen på ” apostlenes heste ” – det hedder ” Frans` heste ” i Italien . Inde i det store kirkerum fascineres og forundres man over den lille Porziuncula-kirke med sine smukke fre-
Porziuncola
10