Nyt fra Assisi-Kredsen Nr 110 - december 2022 | Page 6

tid til at gå lidt på egen hånd i Assisi denne dag .
Tirsdag var den store dag , Frans ´ helgendag . Italiens præsident kom på besøg og sikkerhedsforanstaltninger med afspærring gav lidt udfordringer , men vi oplevede alle festen i byen med optog med børn og unge . Virkelig en folkelig begivenhed , hvor der var rigtig mange . Mange af os fik også en velsignelse med på vejen med olivengrene .
Om aftenen fik vi en dejlig middag ude i byen . Onsdag var der marked på torvet . Om eftermiddagen gik vi til Santa Maria degli Angeli . Nogle tog bus . I det hele taget blev der sørget godt for os alle med omsorg fra rejselederne .
Torsdag var der udflugt til La Verna i smukt vejr ; også de italienske løvtræer var i smukke efterårsfarver . Efter en solid middag på bjergrestauranten deltog vi i optoget på La Verna . Det var en god og særlig oplevelse . Dagen sluttede med en festlig aften med søstrene , hvor der blev sunget , danset sanglege og sagt tak for deres gæstfrihed og venlige imødekommenhed over for os alle . Der blev sørget godt for os i klosteret . God solid mad , med overraskelser ind imellem . Hyggelig stemning ved bordene , hvor vi kunne dele oplevelser på turen og lære hinanden at kende . Med al den gode mad og vin var det svært at undgå at tage på .
Vi hører om Sacro Speco . Susanne tolker
6