bibelske motiver prydede kirkens indre vægge . Tre smukke ikoner dominerede denne gamle ortodokse rumænske kirke . Den første viste ” Inkarnationen .” Gud blev menneske . Fødselsikonen viste Jomfru Maria med Jesus-barnet i en grotte . Beskueren er på samme side som Maria med Jesus-barnet og kikker ud imod en grotteåbning . Ikonen var malet på en sådan måde , at kirken var det sted , hvor Kristus blev født . Ja , Kristus fødes på ny hver gang der fejres ortodoks gudstjeneste . Menigheden bliver sam-tidige med Kristi fødsel . Liturgien er altid nu-tid , fordi Ånden gør alting nu-tidig . Den anden ikon i kirken forestillede ” Guddommeliggørelsen ”. At vi bliver guder med lille ” g ”. Kristus var sandt menneske og sand Gud . Han var fri for synd . Guddommeliggørelse handler ikke om at fjerne vores menneskelighed ; men derimod at vi skal blive mere menneskelige . Den tredje ikon viste ” Forklarelsen på bjerget ” ( Transfigurationen ). Ikonen viste Kristus som gennemlyst . Han talte med Moses og Elias . Kristus er altid i levende dialog . Kristi tøj og kappe er også gennemlyst . Alt materielt bliver gennemlyst / transfigureret . Alt skal gennemlyses ! Disciplenes blik bliver forandret . Der er et kosmisk perspektiv . Det kristne budskab om frelse kan bedst sammenfattes i ordene fællesskab , solidaritet og identifikation . Tanken om fællesskab er en nøgle , både når det gælder læren om Gud som treenighed og læren om Gud som menneske . Dogmet om Treenigheden siger , at ligesom et menneskes personlighed kun er sandt menneskelig , når vedkommende lever i fællesskab med andre , sådan er heller ikke Gud én enkelt person , som lever alene ; Gud er tre personer , som i
19
fuldkommen kærlighed deler hinandens liv . På samme måde er læren om inkarnationen en lære om fællesskab eller om deltagelse . Kristus tager fuldt og helt del i dét , vi er . Og dermed gør Han det muligt for os at få del i dét , Han er , i Hans guddommelige liv og herlighed . Han blev til dét , vi er , for at vi kan blive til dét , Han er . Som Kristus sagde ved Den sidste Nadver : ” den herlighed , du har givet mig , har jeg givet dem , for at de skal være ét , ligesom vi er ét , jeg i dem og du i mig , for at de fuldt ud skal blive ét ” ( Johs . 17,22-23 ). Kristus gør det muligt for os at få del i Faderens guddommelige herlighed . Han er det forbindende led , og Han er mødestedet : Fordi Han er menneske , er Han ét med os ; fordi Han er Gud , er Han ét med Faderen . Så ved Ham og i Ham er vi ét med Gud , og Faderens herlighed bliver vor herlighed . At Gud bliver menneske åbner vejen til menneskets guddommeliggørelse . At blive guddommeliggjort vil mere præcist sige at blive Kriste-lig : Den lighed med Gud , vi er kaldet til at opnå , er en lighed med Kristus . Det er gennem Jesus , Gud-mennesket , vi mennesker bliver ” helliggjorte ”, ” guddommeliggjorte ” og skal få del i guddommelig natur ( 2 . Pet . 1,4 ). Ved at tage vor menneskelighed på sig har Kristus , som af natur er Guds Søn , af sin nåde gjort os til Guds børn . I Ham bliver vi ” adopterede ” af Gud Fader og bliver Hans børn-i-Sønnen . Simon fortalte godt og engageret om ” Visdommen fra ørkenen .” Efter det gode og spændende foredrag var der mange kommentarer og spørgsmål til Simon Fuhrmann . Vi gik alle meget berigede hjem .