Nyt fra Assisi-Kredsen nr 109 august 2022 | Page 19

Han blev æresborger i Assisi 1922 og i Svendborg 1936 samt dr . phil . h . c . ved Universitetet i Louvain 1927 . Desuden Ridder af Dannebrog 1920 og Kommandør af 2 . grad 1926 .
Efter anden verdens krigens slutning rejste han tilbage til Assisi , men alderen var begyndt at tynge ham . I 1952 flyttede han tilbage til Svendborg , hvor byen havde tilbudt ham fri æresbolig i hans barndomshjem i Fruestræde .
Johannes Jørgensen døde den 29 . maj 1956 næsten 90 år gammel og blev begravet på byens kirkegård .
Efter Johs . Jørgensens konversion til katolicismen så han målet med sin digtergerning helt anderledes . Han skiftede fra moderne lyriker til en forfatter , som ønskede at skildre katolske helgener , både de mere kendte som Frans og Birgitta af Vadstena , men også en lang række mindre kendte . Ofte er det blevet sagt , at han skiftede fra at skrive for et dansk læsende publikum til et udenlandsk i den katolske verden . Men Martin Bergsøe var overbevist om , at Johs . Jørgensen hele tiden så sine landsmænd som dem , han i første række rettede sit forfatterskab imod .
Som afslutning – blot til info . Assisi- Kredsen havde udflugt til Svendborg den 25 . september 2021 , hvor vi bl . a . besøgte Johannes Jørgensens æresbolig og blev trakteret med eftermiddagskaffe i dagligstuen . En meget mindeværdig oplevelse .
Væggen over Johs . Jørgensens seng i mindestuerne i Svendborg
19