Nyt fra Assisi-Kredsen nr 109 august 2022 | Page 18

Mette Holms notater ved Martin Bergsøes foredrag
Martin Bergsøe holdt foredrag med udgangspunkt i sin bog : En røst i ørkenen . Det er en bog , der handler om Johannes Jørgensen liv ( 1866-1956 ) men særligt koncentreret om hans religiøse ( katolske ) forfatterskab .
Johannes Jørgensen er vokset op i et kristent hjem i Svendborg og som 16-årig rejste han fra Svendborg for at blive student og senere læse teologi .
Han havde et melankolsk sind , der prægede ham hele livet . Da han kom til København , begyndte han at udvikle radikale socialpolitiske synspunkter . I den forbindelse førte det ham ind i kredsen af kunstnere og til et liv i kultureliten med Georg Brandes i spidsen og venskabet med ægteparret Stuckenberg , hvor han kom til at markere sig , går med de røde faner og får et andet syn på livet .
Fra sine tidligste år viste han en stærk og følsom forkærlighed for poesien , hvor han kunne udtrykke sine drømme og følsomme iagttagelser , og resten af livet forblev det en fremtrædende udtryksmåde for ham . - Længsel gjorde ham til digter .
Under en rejse kommer han til Luzern i Schweiz , hvor han får en åbenbaring . Han oplever et stærkt lys og hører sang i kirken , præsten velsigner og han føler sig fri for syndige tanker , han føler sig draget , det er den 24.6 , der er fest for Johannes Døberen , alt dette gjorde et uudsletteligt indtryk ham .
Mindeplade på Johs . Jørgensens hus i Assisi
For Johannes Jørgensen kom mødet med den unge jøde , sølvsmeden Mogens Ballin , der var konverteret til katolicismen , til at betyde meget for ham . De besøgte sammen Assisi 1894 . Det blev begyndelsen til hans interesse for Frans .
Det nære venskab til Mogens Ballin og mødet med den hellige Frans udløste da endelig det skifte i hans sind , som i 1896 førte til hans overgang til katolicismen og et afgørende vendepunkt i hans forfatterskab .
Johannes Jørgensen forlod i 1913 sin kone og deres 7 børn efter et problematisk ægteskab . Som katolik kunne han ikke indgå nyt ægteskab , men da Amalie døde i 1935 indgik han et nyt ægteskab med den østrigskfødte Helena Klein .
18