Nyt fra Assisi-Kredsen nr 106 - juni 2021 | Page 9

Men Vorherre ville , at Theodor skulle lægge sit liv om . Han var protestant og interesserede sig ikke meget for Frans , da han i 1984 , 37 år gammel , kom til Assisi på en grupperejse med HF-kursus fra Aarhus .
Denne tur , og hvad den medførte , beskriver forfatterne efter deres mange og lange samtaler med Theodor . Han valgte at lægge sit liv fuldstændigt om . Noget var ved at ske med ham og gennem de næste 4 år blev det til mange rejser til Assisi . Hvad var der sket ? Havde han fået et kald ?
I 1988 vendte Theodor atter tilbage til Assisi . Nu for at blive franciskaner . Han konverterede til Den katolske Kirke , og i bogen beskrives Theodors tid som postulant og senere tiden som novice . Hans venner tvivlede på , at han kunne holde til ordenslivet . De tre løfter : Fattigdom , kyskhed og lydighed , mon han kunne overholde dem ? Flere mente , at kyskhed ( cølibat ) ville være det sværeste , men Theodor siger flere steder , at lydighed er det absolut sværeste af de tre løfter . Han aflagde i 1994 de evige løfter og kunne herefter kalde sig broder Theodor .
I det hele taget beskriver forfatterne Theodors enormt spændende liv på en utrolig medrivende og levende måde . I bogen kommer broder Theodor ind på det livsvalg , som han har truffet . Han beskriver levende den frihed , han føler ved at have regler at leve efter . Regler som faktisk stammer helt tilbage til Middelalderen og
Den hellige Benedikt .
Theodor fortæller om dagliglivet i klostret , og det er i grunden det samme hver dag , tidebønner og messe . Efter kl . 8 begynder hverdagen for brødrene .
For Theodor er især turistsæsonen fyldt med mange opgaver . Han har mange guidede ture i Basilica di San Francesco og ofte for skandi- naviske grupper . Han fortæller levende om freskerne , som både er en gennemgang af bibelen og af Frans ’ liv , specielt den freske , der forestiller Frans ’ brud med faderen . Bliver de to nogensinde forsonede ? Vi hører ikke om
9