Nyt fra Assisi-Kredsen nr 106 - juni 2021 | Page 8

BRODER THEODOR
Vejen til et liv som munk i Assisi
Boganmeldelse ved Marianne Plum
Jeg havde hørt rygter om , at der var en bog på vej om broder Theodor , og pludselig landede den på mit bord .
Maria From og Bo Pedersen har skrevet bogen : ” Broder Theodor . Vejen til et liv som munk i Assisi ”. En dejlig bog , som fortæller om Theodors liv fra den tidligste barndom , skoletid og læretid . At Theodor skulle ende som broder hos franciskanerne i Assisi var der bestemt ingen og vel mindst ham selv , der havde tænkt . Han levede et spændende liv som bager , kok , bartender og højskolelærer . Voldsomt er det at læse om hans barndom , tidligste ungdomsliv , og det utroligt spændende voksenliv , han har haft .. Blandt andet arbejdede han som kok i München i 1972 under De Olympiske Lege og oplevede massakren på de israelske deltagere . Hele byen var i chok og alle trøstede hinanden .
8