handler om at være i familie med alt det skabte , og dele skabningens glade lovsang . Derfor handler encyklikaen om økologi .
Formaningerne er det anderledes med . Ligesom solsangen indgår de 28 korte tekster i en noget uens samling , som vi kalder Frans ’ skrifter , altså tekster , som Frans selv har skrevet eller dikteret . De kendteste er nok netop Solsangen og Frans ’ Testamente , men der er også breve , bønner og liturgiske tekster . De fleste henvender sig først og fremmest til de franciskanske ordensfolk . De fleste er nok fra Frans ’ sidste år , men det er svært at fastlå tid og sted nøjagtigt . Som udgangspunkt vil jeg mene , at de er ægte , men de er allesammen , og det vil sige , at der har været en ” sekretær ” inde over , inden de er sendt ud i verden . ( Jeg er sikker på , at der er en forskel på ” Frans unplugged ”, den spontane , ” vilde ” Frans , og den ” redigerede ”, Frans , som er tilpasset det kirkelige læreembedes udsagn , men hvor grænsen går , er det umuligt at sige ).
Formaningerne kan findes på dansk i ” Frans af Assisis Skrifter , ved Marianne Powell og Hubert Hodzelsmans ofm , men de findes også i ” Francis of Assisi . Early Documents ” redigeret af R . J . Armstrong m . fl ., bd . I .
Sammen er de 28 formaninger formaninger blevet kaldt ” fattigdommens højsang ” eller rettere ” ringhedens højsang ” ( Canticum minoritatis ).
Den 6 . formaning lyder sådan ( i min oversættelse ):
Lad os , alle brødre (” omnes fratres ”, ital . ” fratelli tutti ”) se til den gode hyrde , som for at frelse sine får bar korsets lidelse . Herrens får fulgte efter ham i trængsel og forfølgelse , i skam og sult , i svaghed og fristelse , og i forskelligt andet . Og derved modtog de af Herren det evige liv . Derfor er det en stor skam for os Guds tjenere , at de hellige gjorde tingene , men at vi har tænkt os at høste hæder og ære blot ved at genfortælle dem .
Når pave Frans vælger sin overskrift fra netop denne formaning , er det , tror jeg , mest på grund af selve tiltalen ” alle brødre ”. Ikke mindst i den italienske ordlyd ligger der vægt på det omfavnende og det familieagtige ( og man skal huske , at den klassiske og den italienske flertalsform ikke skal forstås som eksklusivt hankøn , men inkluderende fælleskøn , altså ” brødre m / k ”. Det fremgår af alle de gange paven for en sikkerheds skyld siger fratelli e sorelle ).
Men det er også fordi hele formaningen har en tydelig franciskansk pointe : Kirken - den katolske og alle vi andre - er jo for det meste én stor genfortælling af
11