Nyt fra Assisi-Kredsen nr 103 juni 2020 | Page 19

Parkeringspladsen ved Porta San Pietro, som plejer at være stoppet med busser og privatbiler, er nu gabende tom. Farverne falmer i det historiske centrum, nu ser man kun den hvide og den rosa fra Subasio-stenene. Og hæver man blikket, ser man en blå himmel, som aldrig synes at have været så ren. De farver, som mangler, er i første række rødt og blåt, der findes på Calendimaggios **) bannere. Der mangler også de mange farvede plysdragter, vi plejer at se på denne årstid, når Assisis beboere forbereder byens små gader på scener fra middelalderlivet. Byen, som lever af turisme, presser uden tvivl på for at genoptage det vante liv, som nu er sat på pause. Men tilbage bliver en tvivl om, hvor meget vi skal være sammen, når det ikke er livsnødvendigt: Vil vi genopdage trangen og glæden ved det analoge liv eller vil vi slippe det, vænnet som vi er til det virtuelles magelige privatliv? NOTER v. oversætteren: *) den serafiske by: et poetisk navn for Assisi p.gr.a. tilknytningen til Frans, som havde et syn af en seraf, da han fik sine stigmater. **) Nobilissima Parte de Sopra (de blå, Over-Assisi) og Magnifica Parte de Sotto (de røde, Under-Assisi) er de to grupper som konkurrerer ved majfesten Calendimaggio, hvor deltagerne klæder sig i middelaldertøj. 19