Parkeringspladsen ved Porta San Pietro, som plejer at være stoppet
med busser og privatbiler, er nu gabende tom.
Farverne falmer i det historiske centrum,
nu ser man kun den hvide og den rosa fra
Subasio-stenene. Og hæver man blikket,
ser man en blå himmel, som aldrig synes
at have været så ren. De farver, som
mangler, er i første række rødt og blåt,
der findes på Calendimaggios **) bannere.
Der mangler også de mange farvede
plysdragter, vi plejer at se på denne årstid,
når Assisis beboere forbereder byens
små gader på scener fra middelalderlivet.
Byen, som lever af turisme, presser uden
tvivl på for at genoptage det vante liv,
som nu er sat på pause. Men tilbage bliver
en tvivl om, hvor meget vi skal være
sammen, når det ikke er livsnødvendigt:
Vil vi genopdage trangen og glæden ved
det analoge liv eller vil vi slippe det,
vænnet som vi er til det virtuelles magelige
privatliv?
NOTER v. oversætteren:
*) den serafiske by: et poetisk navn for Assisi p.gr.a.
tilknytningen til Frans, som havde et syn af en seraf,
da han fik sine stigmater.
**) Nobilissima Parte de Sopra (de blå, Over-Assisi)
og Magnifica Parte de Sotto (de røde, Under-Assisi)
er de to grupper som konkurrerer ved majfesten
Calendimaggio, hvor deltagerne klæder sig i middelaldertøj.
19