Nyt fra Assisi-Kredsen Blad94 november 2017 | Page 11

læse Pilgrimsbogen, og det er vederkvæ-
gende læsning. Den rummer egenartede
og underskønne passager. Som for ek-
sempel nedenstående, hvor han skriver:
”Thi dette, kunde man sige, er jo et sær-
kende for hele Franciskanerordenen og
især for dens fremragende Skikkelser – at
det er en Lykke, en Glæde, en Salighed
over al Maade at tjene Gud. Deres Liv er
en næsten uafbrudt Glæden sig i Herren,
ja man kunde med et Udtryk, som ikke
skal være uærbødigt, sige, at de svælger i
Gud.”
Denne svælgen må gennem årene have
gjort sin virkning på Assisi-Kredsen, der
med usvækket glæde labber den hellige
Frans og hans heroiske liv i sig: som en
tørstende, der efter en vandring i øde egne
møder et kildevæld!
Under kyndig, ja suveræn ledelse af Su-
sanne og Gunnar – suppleret af Assisi-
Kredsens nestor, Frederik – blev vi ført
fra sted til sted, fra kirke til kirke, fra hel-
ligdom til helligdom. Højmesse i Santa
Maria Maggiore. Vandring til San
Damiano. Rundvisning ved broder
Theodor i Basilica di San Francesco.
Ophold i Chiesa Del Muro Rupto og
Santo Stefano. Udflugt til la Verna.
Ophold i Eremo di Montecasale. Tur til
Monte Subasio. Vandring til Maria degli
Angeli. Næsten alle: milepæle i den
hellige Frans’ og Franciskanerordenens
liv. Ophold ved Johs. Jørgensens hus på
Via Giovanni Jorgensen. Afrejse til
Orvieto. Besøg i domkirken og i Chiesa
San Giovenale. Overnatning i Orvieto.
Søndagsmesse i domkirken. Afrejse til
Rom. Hjemrejse. Med nedsmeltede
fødder og opløftet sind.
Nogle få steder skal fremhæves, uden at
der er tale om en prioritering:
San Damiano
La Verna, hvor den hellige Frans i 1224 i
et syn så en korsfæstet seraf, mens han
bad på bjerget, og derefter modtog Kristi
sårmærker i hænder, fødder og side. De
forlod ham ikke, før han bød ”søster død”
velkommen to år senere.
11