Eremo de Montecasale, hvor vi besøgte klostret, hvor den hellige Frans opholdt sig under sine rejser mellem Assisi og Siena eller mellem La Verna og Siena. Og hvor den hellige Bonaventura, som regnes for den største franciskaner næst efter den hellige Frans, har levet. Ligeledes den hellige Antonius. Blandt klostrets seværdigheder er de to helgeners mildest talt prunkløse celler.
San Damiano, det kloster som franciskanerne indrettede til den hellige Clara og de søstre, der tilsluttede sig hendes orden. Den purunge adelskvinde havde erfaret Guds kærlighed så brændende og intenst, at hun fuldstændig måtte vælge fattigdommen. Noget af det mest banebrydende, ja nyskabende var hendes ordensregel om, at kvinderne skulle give deres formue til fattige, før de indtrådte i klostret; det betød, at fattige kvinder uden medgift kunne indtræde i et kloster.
Tilbage til Johs. Jørgensen og Pilgrimsbogen og den svælgen i Gud, som er beskrevet ovenfor:” Hin lyse, straalende Glæde, der næsten blænder én hos de franciskanske Helgener, er da en skinnende Blomst, skudt op af et strengt og fattigt liv som af en mørk og bitter Rod. Bønnens Henrykkelser, Ekstaserne foran Alteret i de små Kapeller er en Løn for Selvfornægtelsen og Verdensforsagelsen i Hulen bag ved Kapellet. Derinde er Mørke og Kulde, den haarde Sten og de lange, ensomme Timer, Faste, Tørst og Ruelsens tårer. Herude er Lys og Frihed, Sol og Himmel, Trøst fra oven, Forsmag på Paradiset og den overstrømmende Lykkes
Foran San Francesco ved Frans-festen
12