Nyt fra Asissi-Kredsen Nr 116 - december 2024 | Page 19

blev indtaget i Døstrup Kirke i sideskibet , hvor der var borde og stole . God udnyttelse af kirken .
Det var en virkelig dejlig dag i Brorsons fodspor . Stor tak til Kirsten og Erling for grundig indføring i Brorsons liv og levned .
Lørdag aften blev til en hyggelig sangaften i dagligstuen . Højskolesangbogen blev flittigt brugt .
Søndag var vores sidste dag . Vi deltog i gudstjenesten i Klosterkirken . Det var en god gudstjeneste med barnedåb og en masse børn i alle aldre deltog . Kirken var godt fyldt op .
Efter frokosten gik turen hjemad mod København for os 8 . Vi sagde farvel til de 4 jyder og ønskede dem god hjemtur .
På vejen til København gjorde vi holdt ved Blommenslyst Kro ved Odense . Her fik vi kaffe og gammeldags æblekage . En god afslutning på dejlige dage med mange oplevelser .
Tak til jer , der tog med i Brorsons fodspor . Og tak til Lyngby Turistfart som lagde bus ( minibus ) og chauffør Kjeld til .
Marianne
Salmerne
Som ingen anden i dansk digtning har Brorson sat ord på sjælens kampe , fryd og fred . Brorson vil have os til at tage temperaturen på vores sjæl og se , at vi ikke har noget at prale af over for hverken Gud eller mennesker . Han udgav løbende salmehæfter , som i 1739 blev udgivet i den omfangsrige salmesamling T����� ��- �� �������� .
Salmer som “ Mit hjerte altid vanker ”, “ Her vil ties , her vil bies ”, “ Den store hvide flok vi se ”, “ Her kommer Jesus dine små ”, “ Jeg går i fare hvor jeg går ” samt “ Op , al den ting , som Gud har gjort ” og “ Den yndigste rose er funden ” er blevet sunget gennem generationer og er den dag i dag med til at give troen billeder og fylde .
Om Løgumkloster
Navnet ” Løgumkloster ” dukker tit op i historien . Selv om munkelivet sluttede med Reformationen i 1500 tallet , fortsætter kirkelivet i evangelisk – luthersk udgave i Løgumkloster .
Omkring 1170 ankom en flok cisterciensermunke til Løgum , og op gennem middelalderen voksede byen Løgumkloster op .
Løgumkloster Kirke blev bygget i perioden 1225-1325 . Af klostrets oprindelige 4 fløje er i dag kun østfløjen ( Kapitelsal og Dormitorium ) og nordfløjen ( kirke ) tilbage . Kirken kaldes i dag et ” UNDER- VÆRK I RØDBRÆNDTTEGL ”, en harmonisk enhed i form og ånd .
Klosteret blev nedlagt 1548 som kloster efter Reformationen .
19