Nyt fra Asissi-Kredsen Nr 116 - december 2024 | Page 15

Alligevel har vi – det ved I , som har fulgt med i kredsens liv – talt meget om , at lukke og slukke efter de 50 år . Det var vanskeligt at finde afløsere til at fortsætte rejseaktiviteterne . Og uden dem ville der ikke rigtigt blive nogen fremtid på lang sigt – det er primært gennem rejserne , der kommer nye medlemmer – det er gennem besøg i den smukke lilleby og gennem besøget på og fortællingen om Fransstederne , at inspirationen fra Frans først møder de fleste medlemmer .
Og var vi egentligt ikke blevet overflødige ? Der er nu – som nævnt – mange andre muligheder for at komme til Assisi og møde inspirationen fra Frans . Vi havde næsten valgt at lukke , da to ting gjorde , at vi skiftede mening . To ting – en vellykket og en mislykket . Den vellykkede var , at der viste sig mulighed for at fortsætte rejserne – foreløbigt om foråret . Pater Tomislav og Ellen Gylling er i god gang med at planlægge en forårsrejse – til stor glæde : der er på nuværende tidspunkt 20 tilmeldte til
Og så den mislykkede sag ! Vi blev præsenteret for muligheden for at købe Johs . Jørgensens hus i Assisi – og vi engagerede os deri sammen med Johs . Jørgensen Selskabet . Men vi var tilsyneladende ikke dygtige nok , og ganske særligt ikke hurtige nok . Sælgerne tabte tålmodigheden og solgte huset til anden side . Så det eneste , vi fik ud af det , var , at nogle få af os fik lejlighed til at se huset indvendigt .
Det mislykkede køb var selvfølgeligt en skuffelse , men skal jeg være helt ærlig , nok også lidt af en lettelse . For havde vi i virkeligheden kræfterne og ressourcerne til at drive huset og få til økonomisk at gå rundt ?
Men de to sager , den vellykkede og den mislykkede gav ny energi , vi besluttede at fortsætte – også udover 50-årsfesten i dag . Om det så bliver til 50 år mere , det ved jeg ikke – men så længe der er interesserede og engagerede , der vil bære med , så fortsætter vi . I de kommende år bliver der brug for nye , vi i bestyrelsen er jo ikke årsunger mere . Vi må se , hvor længe kredsen fortsat har livskraft . Det bliver jo nok ikke i 800 år – som de jubilæer , der i disse år kan fejres omkring Frans – i år 800 år for hans stigmatisering , næste år for solsangen og om to år for hans død .
Men tak til alle jer som har været med i en række af de 50 år – tak til dem , der har båret med og som vil gøre det fremover .
Fred og alt godt ! Til jer medlemmer og til Assisi-Kredsen .
15