rejserne sammen med Susanne Gram Larsen .
Jeg kan altså fortælle om det , man kunne kalde en mellemperiode – fra dengang grundlæggerne begyndte at trække sig tilbage fra opgaverne til nu , hvor rejsetilrettelæggelsen endnu engang overgår til andre .
Og sådan en fortsætterperiode er jo egentlig ikke nær så interessant som grundlæggelsen – det er jo , når man grundlægger noget nyt , at linjerne for arbejdet lægges . Og i den periode , hvor jeg indtil videre har været med , så har vi jo egentligt ikke haft de store revolutioner eller radikale ændringer af det , som blev påbegyndt for 50 år siden . For mig at se , så har der været en videreførelse af de oprindelige visioner . Og på den måde har jeg jo egentligt ikke så forfærdeligt meget nyt og interessant at berette . Vi har hørt om kredsens første tid , og det er jo ikke så spændende at stå her og sige , at vi bare har forsøgt at lave det samme .
Der er ikke så opsigtsvækkende ting at berette . Det har jo i høj grad været ” the same procedure as last year ” – dette ikke sagt med beklagelse , det har været umagen værd at fortsætte det , som de indså for 50 år siden . Skal jeg bare nævne en enkelt ting , som jeg har været med til at iværksætte , så er det vores lille blad , hvis første nummer udkom i 1993 – og som er den primære kontakt til medlemmerne . I årene før udsendte sekretæren efter behov nyhedsbreve og rejseprogrammer .
Vi har også udvidet traditionen om ture og weekendophold på hjemlig grund . Vi har bl . a . besøgt Vadstena og Maribo . Men det er efterhånden blevet umuligt at lave sådanne ture af økonomiske grunde – det oplevede vi bl . a . på efterårets weekendtur til Løgumkloster .
De oprindelige visioner var at udbrede kendskabet til Frans af Assisi på et økumenisk grundlag – at være et økumenisk fællesskab på græsrodsniveau – vi har satset på , at mennesker fra forskellige konfessioner skulle mødes . Kendskabet til Frans ville vi udbrede til rejsedeltagere og gennem vores halvårlige møder . Et gennemgående træk i kredsens liv har været , at fælles gudstjeneste har været grundlæggende – vi har aldrig holdt møder eller været på rejse uden gudstjenester .
For 50 år siden var opdagelsen af Frans også udenfor katolske kredse noget nyt . Det var Assisi-Kredsen ene om . Vi brugte Johs . Jørgensens bog om Frans og hans Pilgrimsbogen som hjælp . Sidenhen er meget forandret – bøger om Frans er udkommet i lange baner . Andre arrangerer også Assisi-rejser på forskellige måder – der er andre rejsearrangører end os , både enkeltpersoner , menigheder og rejsebureauer . Den 800 år gamle broder Frans er blevet aktuel på en ny måde – hans verdensvendte fromhed , hans opfattelse af den skabte verden som familie og som vores ansvar , hans solidaritet med de små og fattige , hans protest mod at livets mening er at eje , hans livsstil som en stille protest mod en de store og kirkens stræben efter magt . Kristne og andre har på en ny måde hørt stemmen fra den lille broder fra Assisi i en nutid , hvor det aldrig har været tydeligere , at næsten og verden skal behandles med nænsomhed . De konsekvenser , som vores begær har for fremtiden med livsødelæggende klimakatastrofer , har gjort Frans eksempel mere aktuelt end nogensinde .
14