og vi deltager i processionen af brødre og pilgrimme fra kirken til stigmatkapellet .
På Frans ’ tid var det skov og bjerge , som han kunne lide det . Det er lige her , han 2 år før sin død , i et syn ser en seksvinget seraf i Kristi skikkelse . Giotto og andre har malet , hvordan Frans får sårmærkerne på hænder , fødder og i siden .
Om det , der skete for Frans på La Verna er fysisk muligt , skal jeg ikke gøre mig klog på . Men fortællingen lever og for Gud er alt muligt . 35 år efter Frans ’ død får franciskanerordenens generalminister Bonaventura på samme sted visionen om ” Åndens vej til gud ”. Serafens seks vinger , repræsenterer seks forberedende meditative trin til at nå Gud fred . Den er oversat til dansk og fås på biblioteket .
Før processionen får vi en dejlig frokost , og på vejen gjorde vi ophold i Sansepolcro , hvor vi besøger kunstmuseet , Museo Civico . Hovedattraktionen er Piero della Francescas opstandelsesbillede , men selv holder jeg nok mere af polyptyken ( ok ; den flerfløjede tavle ) med Barmhjertighedens Madonna . Og der er meget mere at komme efter .
Tirsdag går turen til Santa Maria degli Angeli lidt nedenfor middelalderbyen . Inde midt i den store kirke ligger en ret lille kirke ; Porziuncula og der er den , der er det vigtige . Frans og hans tilhængere tog fra 1205 ophold omkring kirken mellem deres vandringer . Her opstod det , der blev til den første franciskanerorden , Ordo Fratrum Minorum , der fik pavens godkendelse i 1209 . Her forstod Frans sit kald , som det hedder . Det var her Klara sluttede sig til dem og fik håret klippet af , da hun løb hjemmefra palmesøndag i 1211 eller 1212 . Det var her Frans døde i 1226 . Små hytter blev franciskanerordenens første , hurtigt voksende hovedsæde
Frans har ikke været en hel god håndværker for den tirsdag , vi kommer , er Porziuncula igen under restaurering og afspærret . Men der er andre gode ting at se . Blandt andet er der en god boghandel på pladsen foran basilikaen .
Franciskansk spiritualitet
Det er som sagt min tredje tur og på et tidspunkt falder det mig ind , at jeg har et spørgsmål , som jeg vil gøre til særlig fokus på denne tur : Findes der en særlig franciskansk spiritualitet , etos eller betoning af kristendommen ? For de første franciskanere og i dag ? Gunnar fortæller , at det gør der , og det er det udadvendte . Frans grundlagde ikke en klosterorden af munke , men en orden af brødre , der var ude blandt mennesker og aktive i verden .
Theodor sagde jo også , at det egentlig ikke er meningen at brødre skal leve i klostret , som han selv gør . Jeg tænker dog , at nogen må passe biksen og i San Francesco kommer verden til dem .
I nævnte boghandel finder jeg nu bogen : The essence of Franciscan Spirituality . Eric Doyle OMF .
Efter turen har jeg læst om franciskanerordenen i middelalderen : Bonaventura , Dons Scotus og Ockham . Også nulevende Franciskanere , som Richard Rohr . Heldigvis har jeg mødt en progressiv og åben kristendom , der tiltaler mig . Tænk hvis det ikke var det .
Om eftermiddagen er der gåtur og vi kommer til Johannes Jørgensens hus , der måske var lige ved at blive Assisi- Kredsens . Med skam at melde kendte jeg vist ikke Johannes Jørgensen , før jeg var med på turene , men jeg læste ” Bekendelser ” som e-bog på vej derned . Jeg sender et billede til min ven , seminarielæreren i Haderslev , der åbenbart har
19