Nyt fra Asissi-Kredsen Nr 115 - august 2024 | Page 16

Rejsen til Assisi Foråret 2024

Rejsen til Assisi Foråret 2024

Af Karl Fogh
16
En Pilgrims Vandring begynder på vanlig vis i Kastrup Lufthavn . Det er min tredje tur med Assisi-Kredsen , så fredag morgen er et glædeligt gensyn med flere og et dejligt møde med endnu flere , jeg ikke har set før . Der er mange med på denne forårstur 2024 . Vi hilser og navnene lærer vi nok i løbet af ugen .
I Fiumicino finder vi bussen og vores kære chauffør , Massimo . Vi er hurtige med bagagen , så vi ikke spærrer for meget på opsamlingspladsen . Bustur med spisepause og introduktion fra Gunnar om Italien , Umbrien , Frans , klosteret med mere . Skift til små biler , som kører os det sidste stykke ind i den snævre middelalderby , hvor vi skal bo den næste uge . Det er ligesom om , jeg kender proceduren nu , og det er en rar fornemmelse . På klostret er der endda nogle af søstrene , der hilser genkendende på mig . Så er vi hjemme .
Lørdag begynder med byens hovedattraktion : San Francescokirken , hvor vi skal vises rundt af Broder Theodor .
Broder Theodor er en gammel ven af Assisi-Kredsen , en sprudlende fortæller og for os er en attraktion i sig selv . Mange har mødt ham før og kender ham gennem hans bog .
Hvad får en dansk , udadvendt nærmest farverig mand i 40erne til at træffe så radikalt et valg at blive franciskanerbroder ? - Tænker jeg igen og ved , at nu har jeg en uge foran mig til at fordybe mig i religion , historie , middelalder , moderne , samfund og psykologi . Og tilmed sammen med en gruppe dejlige mennesker med meget forskellig og hver sin helt egen historie , der alligevel har bragt os sammen her i Assisi 1 uge i forsommeren 2024 .
Dette er min beretning fra turen . Set gennem mine 57-årige øjne og reflekteret i ressonansrummet bag øjnene . De fleste læsere kender byen og stederne – og mange bedre end jeg
I San Francesco-overkirken møder vi en nøgen mand og bevidner et slagsmål . Biskoppen har lige nået at lægge et klæde om Frans og hvis ikke en af Pietros venner holder Pietros knyttede hånd tilbage , kunne det gå værre i Giotto di Bondones