Artikel / article
TRE STÆRKE BRANDS FRA EJA INTERNATIONAL THREE STRONG BRANDS FROM EJA INTERNATIONAL
Accantus , EJA og C ’ est Bon hedder de tre brands , der har hvert sit design-DNA . Mærkerne deltager alle på Formland , hvor de viser nyheder til SS18 . Accantus , EJA , and C ’ est Bon are their names , and each brand has its own design DNA . The brands can all be found at Formland , where they are showcasing new products for SS18 .
AF HELLE MATHIESEN
EJA International er blevet et brand house med indtil videre tre mærker med hver sin identitet og design-DNA . Synergierne høstes backstage med blandt andet fælles logistik og administration , og for forhandlerne er det en klar fordel at kunne købe ind fra tre forskellige brands hos én leverandør . Det er filosofien bag konstruktionen . På Formland viser EJA International nyheder fra EJA og C ’ est Bon i Hal H , mens Accantus præsenterer sin nye kollektion i Hal J .
Accantus i videreudvikling Accantus har eksisteret siden 2004 og blev overtaget af EJA International i 2016 . Lisbeth Burgaard , der tidligere drev Accantus , fører nu designtråden og det oprindelige fokus med produkter i irret kobber videre sammen med designer Klaus Ørnskov . Han var i sin tid medstifter af Accantus , men har de seneste år arbejdet for EJA International . - Vi er glade for igen at arbejde sammen og videreudvikle Accantus-universet , siger Lisbeth Burgaard og Klaus Ørnskov . Blandt nyhederne fra Accantus er kobber-æg til Påske , produkter i et mix af glas og kobber samt nye designs i glasfiber – herunder fontainer , opsatser , blomsterpotter og skåle .
Laid-back luxury fra C ’ est Bon C ’ est Bon står klar med en vifte af spændende nyheder . - Vi kommer med en serie flotte puder i violette nuancer i blandt andet rosa , hør
ACCANTUS
EJA og bomuld . Som detalje kan nævnes en fin , indvævet tråd i rosaguld , der tilfører et strejf af forår og eksklusivitet . Puderne matcher en serie krystallignende glas , der er videreudviklet fra sidste sæson og kommer i nye farver i sart rosa og grønne toner , siger designer og kreativ chef Annette Bjørk , der kom til EJA International og C ’ est Bon i 2017 fra Cozy Room . Hun tilføjer , at C ’ est Bons udtryk generelt er ” laid back luxury ”. - Vi glæder os vildt til at komme på Formland igen ! Én ting er , at vores første kollektion fik en fantastisk modtagelse i blandt andet Tyskland , men hjemmemarkedet har en særlig plads i hjertet , og her tog indkøberne ekstremt godt imod C ’ est Bon på Formland sidst , så nu ser vi meget frem til at præsentere fortsættelsen , siger Annette Bjørk .
EJA i forårshumør Brandet EJA viser som sædvanligt en bred vifte af nyheder af rustikke møbler , spejle , jernskilte , lamper og magneter . Kollektionen byder blandt andet på en række nye , afdæmpede forårsfarver . - De tre brands komplementerer hinanden . Hvert mærke har sit designmæssige udtryk og sit fokus sortimentsmæssigt . EJA Internationals udvidede produktvifte har allerede resulteret i , at vi har kunnet åbne døren til flere spændende interiørforretninger samt mode- og livsstilsbutikker , der fører et blandet sortiment , siger CEO og ejer Jakob Andersen .
20 | ISSUE NO 01 JAN ./ FEB . 2018 | BOLIGBRANCHEN .