MULD magasin_02 | Page 13

Interview Fortæl om din passion for planter, haven og naturen. Er permakultur den rette vej? Min passion er ligeså meget en pas- sion for frihed og uafhængighed, som det er passion for natur og have. At dyrke sine egne grøntsag- er, eller egentlig bare at vide, at man er i stand til at kunne, hvis man ville, er for mig at se nøglen til frihed fra forbrugersamfundet, og det hamsterhjul man er tvunget til at løbe i, hvis man vil sikre sig selv og sin familie i det kapital- istiske system. Samtidig er man sikker på, hvad det er, man putter i munden. “Du er, hvad du spiser”. Sidst men ikke mindst, oplever jeg en enorm tilfredsstillelse og selv- realisering igennem det jordnære arbejde. Jeg føler mig med andre ord ikke fremmedgjort fra mit ar- bejde, hvilket lader til at være et typisk problem i moderne, vestlige samfund (særligt efter indførels- en af new public management i 90’erne, som piller al tillid ud af systemet), og også et typisk prob- lem for akademikere, der ikke kan se/overskue det endelige resultat af deres arbejde. At føle, at ens arbejde er meningsfuldt, er i min verden meget vigtigt, og dét føler jeg, når jeg får jord under neglene. Permakultur er en del af den rette vej, fordi det ifølge permulturen ikke er nok at have en produktion, der er bæredygtig, men man faktisk søger at forbedre jordkvalitet og bi- odiversitet. Permakulturen står der- for i skarp kontrast til konventionelt landbrug. Spørgsmålet bliver så, om vi kan brødføde hele verdens befolkning vha. permakultur. Det vil jeg ikke tage stilling til. Men der kan næppe være meget tvivl om, at hvis vi som klode skal undgå den totale katastrofe, som vi er på vej imod, bliver vi nødt til at omlægge til en 13 mere bæredygtig produktion, og allerhelst vende tilbage til småskal- alandbrug (selvom det af mange opfattes som et skridt tilbage i tiden at vende tilbage til, så kan vi ikke blive ved med at ud- pine jorden uden at give noget til- bage selv). Hovedprincipperne bag permakultur er Land Care, People Care, Fair Share; det synes jeg er både sympatiske og selvfølgelige værdier.