Magasin Magasini | Page 13

Hold øje med hvordan du drikker Hvis du drikker for meget, kan det have store konsekvenser for dit fysiske og psykiske helbred. Hvis du er i tvivl, om du drikker for meget, så læs mere her. Af. Nina-Vivi Andersen Råd 1: Drik kun fem genstande Jo mere du drikker på én gang, jo mere skader du dit helbred. Især unge skal være forsigtige, da deres hjerner stadig er under udvikling, og derfor er de særligt følsomme over for alkohol. Hvis de drikker meget alkohol på én gang, har de en stor risiko for uheld, ulykker og forgiftninger. Råd 2: Begræns dit alkoholforbrug dit helbreds skyld Alkohol er et organisk opløsningsmiddel, der påvirker næsten alle kroppens organer. Alkohol kan medvirke til udviklingen af ca. 60 forskellige sygdomme, og selv et lille alkoholforbrug kan med tiden give kræft. Råd 3: Hold hele natten Hvis du ikke kun drikker sodavand, men vælger at feste med alkohol, kan du bevare selvkontrollen og have en sjov aften ved at: Lade være med at tømme et fyldt glas i én mundfuld. Det gør det sværere at holde styr på, hvor meget du egentligt drikker. Drik i stedet langsomt. Spise, før du går i byen. Det vil forhindre alkoholen i at gå dig til hovedet for hurtigt og hjælpe dig til at bevare din dømmekraft. Huske at det tager en halv til en hel time, før du kan mærke virkningen. Det kan være livsfarligt at styrtdrikke. Råd 4: Overvind gruppepres Gruppepres kan få dig til at drikke mere, end du har lyst til. Valget er dit, og det giver kun respekt at stå ved dig selv. Du kan få gode råd på denne hjemmeside: http://www.goda.dk/ 13