Oliver tænker på Alfred og den sommer , før sandet kom , hvor de fik en is hver dag . Hvad han dog ikke ville give for bare at få en is om året nu . Han drømmer af og til om , at han og resten af familien rejser nordpå og finder Alfred . Når han vågner , ved han , at det aldrig kommer til at ske , for de aner ikke , hvor Alfred og hans familie bor nu . De har ikke hørt et ord fra dem , siden de rejste .
Olivers lillesøster , Emma , sidder for sig selv i sofaen og græder . ” Hvad er der sket ?” spørger Oliver . ” Mormor …,” ordene forsvinder i en hulken . ” Hvad er der med mormor ?” råber Oliver . ” Hun … er …,” får Emma frem og bryder ud i voldsom gråd . Oliver stivner fuldstændig . Han kan ikke tro det . Det kan ikke være rigtigt . Mormor har jo fået det en smule bedre på det sidste . Han har hørt sine forældre hviske om , at hun måske snart er stærk nok til , at de kan tage nordpå . Oliver synker sammen i sofaen ved siden af Emma . Han forsøger at holde tårerne tilbage . Det ville være spild af fugt . Det lykkes ikke .
74 LÆSERAKETTEN 2022