LæseRaketten 2022 | Page 73

Nu forsøger de familier , der er tilbage i kvarteret , at holde sammen . De hjælper hinanden , skaffer mad og vand og holder sandet væk . Det sidste er helt håbløst . Hver morgen er sandet blæst rundt og har lagt sig i nye store klitter . Det er umuligt at forudsige , hvor det sker næste gang . Der er nogen , der har forsøgt at lave læhegn rundt omkring , men de holder ikke ret længe . Sandet og vinden vælter alt .
Da Oliver når hjem , skynder han sig ned ad trappen til kælderen . Det er der , de bor nu . For det første er der køligere dernede , for det andet er resten af huset sandet helt til . Der er både toilet , bad og køkken i kælderen , men uden vand er der ikke noget af det , der fungerer . De har stadig strøm , men ingen internet . De voksne siger , det er et mirakel , at der stadig er strøm . De frygter den dag , strømmen forsvinder , for det kommer sikkert til at ske .
mellemtrin 73