” Kvinder skal ikke træne andre i basketball ,” sagde de . ” Kvinder skal være , som kvinder altid har været .”
Men Awal ville ikke lade sig stoppe . ” Jeg har evnerne . Jeg har den viden , der skal til . Og alle ved , at jeg kan spille !”
Hun hoppede højt . Hun løb hurtigt . Hun scorede point . Hun var god til at spille basketball . Og hun var klar til at blive en dygtig træner . Hun trodsede ordene , der gjorde hende modløs . ” Jeg er en kvinde , og jeg kan også blive en god træner !” fastslog hun .
Med tiden kom Awal til at træne mange spillere . De blev dygtige og kom på store basketball-hold . De repræsenterede Sydsudan i store ligaer i andre dele af verden .
Men det var ikke altid let . Der var tidspunkter , hvor Awal ikke selv havde råd til at gå til træning . Og i dag er der stadig perioder , hvor det er svært at nå både basketball og skole .
Alligevel er Awal opsat på at forbedre sig som træner . Hun vil være endnu bedre . Hun håber på en dag at komme til USA og arbejde som træner . Så kan hun tage sin viden derfra med hjem til Sydsudan og fortsat forbedre spillerne dér .
Men indtil videre bliver Awal i Sydsudan , hvor hun inspirerer andre piger og kvinder til at dyrke sport .
96 LÆSERAKETTEN 2021