DEN RØDE MUR
LISE BIDSTRUP
LARS HORNEMAN
” Dingi , henter du mad ?”
Min mor kaldte inde fra vores afskærmning . Jeg sukkede . Det var lige lykkedes mig at være alene i en halv time . Jeg havde leget . Det var virkelig sjældent , at jeg havde tid til at lege . Alle mine vågne timer var optaget af pligter og arbejde , og når jeg var heldig , havde jeg lektier , men det var ikke hver dag .
” Okay ,” sukkede jeg højt , så hun rigtig kunne høre , hvor irriterende det var . Hun reagerede ikke på mit tonefald , men stak bare kurven ud gennem åbningen i presenningen . Jeg tog den på ryggen og styrtede ned mod pladsen . Det gjaldt om at være der i præcis det øjeblik , lastbilen stoppede . Så havde man de bedste chancer for at kunne snige sig op foran og få en god kurvfuld . Jeg var lille af min alder , så derfor sendte mor som regel mig af sted . Jeg kunne sno mig ud og ind mellem de andre mennesker . Snyde mig allerforrest uden at nogen lagde mærke til det . Min storebror hentede sjældent mad . Han var høj og muskuløs og havde brede skuldre . Alle råbte efter ham , hvis han forsøgte at snyde i køen . En dag var han endda kommet hjem med en flækket overlæbe .
mellemtrin 73