” Min far er her for at snakke forretninger med nogle folk . Og min mor og jeg tog med , for bagefter skal vi besøge min onkel og tante længere nordpå . Vil du have en cola ?”
Godwin nikkede og så på deres dyre tøj . Både morens taske og sko var lavet af det fine kente-stof . Godwin var glad for , at han havde taget sit pæneste tøj på . Måske ville de ikke opdage , at han var en fattig dreng fra landet . ” Hvor bor du ?” spurgte Ibrahim . ” Ikke så langt væk ,” svarede Godwin . ” Jeg må også snart videre .” Ibrahim så skuffet ud . ” Kan du ikke blive lidt ? Min far er til møde , og vi skal bare vente . Vi kan hoppe i poolen . Du må gerne låne et par badebukser af mig .”
Ved siden af hotellet lå en pool , der så blå og dejlig ud . Godwin tøvede , men kun et par sekunder .
” Okay ,” sagde han så og fulgte med op på deres hotelværelse for at skifte . Han lagde mærke til alle kufferterne med tøj . Ibrahim havde vist mindst fire par nye sko . Og der stod et åbent smykkeskrin på et bord .
58 LÆSERAKETTEN 2021