På vej hjem fra hospitalet gik Godwin ned gennem en gade fuld af biler , lastvogne , cykler og folk , der bar kasser og kurve på hovedet . Da han ville krydse vejen , kom en taxi lidt for hurtigt rundt om hjørnet . Den ramte Godwin . Ikke særlig hårdt , men han faldt og slog sit hoved . Passagererne i taxien sprang ud . En dame i fint tøj og høje hæle hjalp ham på benene . ” Er du okay ?” ” Av , mit hoved …” mumlede Godwin . ” Åh nej , du bløder jo !” udbrød damen . ” Kom med hen på vores hotel , så kan vi hjælpe dig .” Hun trak Godwin ind i taxien . Derinde sad også en dreng på hans egen alder . Før han helt vidste , hvad der foregik , sad Godwin i en stol på terrassen på byens fineste hotel og fik vasket sin pande . Drengen fortalte , at han hed Ibrahim . Han kom fra hovedstaden Accra .
mellemtrin 57