LæseRaketten 2020 | Page 7

VELKOMMEN TIL LÆSERAKETTEN 2020 Med verdensmålene som ramme sætter bogen fokus på nogle af de største udfordringer i verden. Portrætterne i bogen giver indblik i børns liv andre steder i verden. Vi ønsker at sætte fokus på, at børn i verden har forskellige vilkår men også en masse til fælles. Som noget nyt har vi i år givet plads til danske børns stemmer. Fire grupper elever diskuterer verdensmålene og deres betydning. Samtidig har tre forfattere bidraget med spændende noveller, som er ledsaget af flotte tegninger. LæseRaketten er en del af en større kampagne, som handler om at sikre alle børn og unge en god uddannelse. Kampagnen hedder Hele Verden i Skole. Når du læser i bogen, er du sammen med millioner af andre skoleelever i verden med til at sætte fokus på, at alle børn i verden har ret til at gå i en god skole. Rigtig god læselyst! Kristian Weise Generalsekretær i Oxfam IBIS Johanne Schmidt-Nielsen Generalsekretær i Red Barnet 7