LæseRaketten 2020 | Page 8

HELE VERDEN I SKOLE · LÆSERAKETTEN 2020 DE VIGTIGE VERDENSMÅL I 2015 blev verdens ledere enige om, at alle lande i verden skal nå 17 mål inden 2030. Verdensmålene skal sørge for, at verden udvikler sig i en bæredygtig retning. Alle historierne i LæseRaketten forholder sig til nogle af de problemstillinger, som verdensmålene berører. Specielt sætter vi i bogen fokus på fem udvalgte verdensmål: VERDENSMÅL 1: AFSKAF FATTIGDOM Alle i verden skal have mulighed for et godt liv. Ingen børn skal vokse op i fattigdom. VERDENSMÅL 4: KVALITETSUDDANNELSE Alle børn i verden skal i en god skole, så de kan lære at læse, skrive og regne samt lære om deres rettigheder. VERDENSMÅL 5: LIGESTILLING MELLEM KØNNENE Piger skal have de samme muligheder som drenge. VERDENSMÅL 10: MINDRE ULIGHED Verden skal være mere lige. Alle lande skal sikre, at de fattigste i deres land får et bedre liv. VERDENSMÅL 16: RETFÆRDIGHED OG FRED Alle børn har ret til at vokse op i en verden med fred og retfærdighed. 8