HELE VERDEN I SKOLE · LÆSERAKETTEN 2020
“Nå, er I ved at være færdige?” spørger vores lærer og ser på mig.
“Nord, hvad med dig — hvad har du skrevet om?”
“Om dengang Odense-militsen dræbte mine forældre. Om min
flugt herned.”
“Åh, igen?”
“Ja, igen,” mumler jeg.
“Ja ja, det skal jo ud. Vi takker bare Gud for, at du overlevede.
Ikke sandt?”
“Nej!”
“Hvad mener du? Nej hvad?” spørger min lærer forvirret.
“Jeg takker ikke Gud. Hvorfor skulle jeg det?”
Min lærer siger, at det var Guds vilje, at jeg overlevede. At jeg
slap væk og nåede til Tyskland. At jeg nu bor hos en god familie i en
fredelig by.
“Hvad havde Gud med det at gøre?” spørger jeg.
“Gud har med alt at gøre. Gud er overalt. Gud er i alt. Ingenting
sker, uden Gud vil det.”
“Hvorfor startede han krigen?” spørger jeg. “Hvis han ikke havde
startet krigen, var mine forældre ikke døde, og jeg havde ikke været
her. Og hvorfor har han ikke bare stoppet krigen?”
“Nu var det jo ikke Gud, der startede krigen …” forsøger min
lærer sig.
“Men hvorfor lod han det ske? Ingenting sker, uden Gud vil det!”
Det kan min lærer ikke svare på. For vi kan naturligvis ikke vide,
hvad Guds planer er, siger hun. Jeg har lyst til at spørge, hvordan
vi så kan vide, at det var Guds vilje, at jeg skulle overleve, men jeg
lader være.
112