UDSKOLING · NOVELLE: NORD OG SYD
Det er et år siden nu. Jeg slap væk. Til Tyskland og det danske
mindretal.
Jeg bor i den lille by Lyksborg. Hos et ældre ægtepar, der tog
mig ind, efter jeg havde boet i en flygtningelejr uden for Flensborg
i nogle måneder. Det er okay at bo hos dem, og jeg snakker næsten
flydende tysk.
Det er i hvert fald bedre end lejren. Jeg vidste aldrig, om jeg ville
overleve dagen, når jeg vågnede. Hvis jeg da havde sovet for larmen
fra slagsmål, mareridt og vagternes skyderi. Hver dag var en kamp
for mad og drikke. I starten gik der nogle gange flere dage mellem,
at jeg spiste. Indtil jeg lærte reglerne og rytmerne.
Jeg var lykkelig, da de sagde, at jeg kunne flytte fra lejren. Jeg
får aldrig mine forældre igen, men det her er et godt sted at være,
indtil jeg en dag skal videre.
Jeg kan se over til Danmark fra stranden. Der er stadig krig.
Nyhederne fortæller hver dag om massakrer på civile. Der er ingen
af militserne, der er stærke nok til at vinde over de andre, så de
prøver at skræmme folk til at holde med dem.
Jeg savner min mor og far. Jeg hader dem, der slog dem ihjel. Det
er det eneste, jeg gør. Hele dagen. Savner og hader. Undtagen når
jeg er i skole. Så får jeg fred i nogle timer. Så giver min hjerne sig
selv fri til at lave noget andet. Til at lære.
Til at skrive det her.
111