Jeg stillede sækken bagest i garagen. Efter maden tog jeg
vægten med derud. Sækken vejede to kilo. Syv gange to gav 14.
Kun 14 kilo … Jeg måtte da mindst op på 15. Min fætter fra Jylland
havde fortalt, at vinderen fra Norge havde samlet 15,3 kilo.
Næste morgen tog jeg afsted igen. Blå himmel. Jeg var gået
tidligt i seng og havde ligget og set videoer fra Bali på YouTube.
Bali så fantastisk ud; strande, vandfald, jungle og vilde aber på
vejene. Jeg ville bare vinde den konkurrence.
Jeg svingede ud ad havelågen, samtidig med at Annabel kom
ud af sin.
”Hej Noah.” Hun gabte. ”Hvor meget fik du samlet i går?”
”En sæk.”
”En hel sæk! Du er jo syg.”
Jeg så på Annabel. ”Hvor meget fik du?”
”En halv. Hvor meget vejer din?” Annabel smilede.
”To kilo.”
”Nå, så må jeg tage mig sammen. Vi ses.”
Jeg knoklede fra morgen til aften mandag til fredag. Næsten
en fyldt sæk hver dag. Heldigvis havde det blæst meget et par
nætter. Så skyllede der altid mere affald op på stranden. Jeg fik
styr på teknikken og blev mere effektiv.
Lørdag morgen havde jeg fyldt seks sække med næsten 12 kilo
affald. Jeg havde også fået to vabler og nogle meget ømme arme.
Jeg spiste morgenmad klokken otte. Far var stået tidligt op for
min skyld. Han stod og smurte madpakke og ville putte den i en
frysepose.
”Husk at bruge de bæredygtige poser, far.”
”Okay. Men en almindelig pose kan jo genbruges.”
”Ja, men de ender tit i naturen.”
”Ja, det er ikke godt. Du skal i øvrigt huske, at vi skal til farmors
60
L ÆSERAKETTEN 2019