Annabel fniste. Hun stod med sin cykel og en rulle af de store
sække.
”Hej,” sagde jeg bare.
”Har du allerede fyldt en sæk? Hvornår startede du i dag?”
”Tidligt.”
”Ja, det må du have gjort, og nu skal du i havet? Skal jeg passe
på din sæk imens?”
”Ja, nej … Det behøver du ikke.” Kunne jeg stole på hende?
”Okay. Nå, jeg må i gang, men ikke lige her, hvor du har
støvsuget stranden.” Hun vinkede og trak cyklen op til stien.
Havde hun set mig nøgen?
Jeg arbejdede, indtil min mor ringede og sagde, at der
var aftensmad. Så cyklede jeg hjem med den fulde sæk i
anhængeren. Annabel havde jeg ikke set mere til. Ville hun
fortælle i skolen, at hun havde set min …? Heldigvis var det
sommerferie.
trin 2
59