Band eller bande?
HEIDI BREHM
ANDREAS BECK
Byens travle gader forsvinder langsomt bag ham, mens bilen
kører op ad bjerget. Store træer omgiver vejen. Bilen holder ind
ved den store port. Julian er hjemme. Han har været på besøg
hos sin mor i det område, hvor han boede før. Nu er han tilbage på
skolen. Tilbage i trygge omgivelser.
Julian er 12 år. Han kommer fra et kvarter i Bogotá, hvor der er
meget vold og kriminalitet. Her boede han sammen med sin mor.
Hans far forlod familien, da Julian var helt lille. Julians mor var
nødt til at klare alting alene. Derfor var det svært for hende at
forsørge Julian. Han var nødt til at klare sig selv. ”Jeg var altid
alene. Selv om min mor knoklede, var jeg tit sulten”, siger Julian,
mens han kigger tomt ud i luften. For tre måneder siden blev
Julian overfaldet af en gruppe ældre drenge. Det fik hans mor til
at reagere. Hun havde hørt om skolen, som hjælper børn og unge,
der er i fare for at blive rekrutteret til bander med kriminalitet og
stoffer. Heldigvis var der plads til Julian.
Sluppet af med frygten
”Én, to - og én, to, tre”. Bandet sætter i gang. Lyden fra
trommerne kan høres langt væk. Det er eftermiddag. For Julian
betyder det tid til at spille musik. Sammen med en masse andre
elever fra skolen spiller han trommer. Han skal holde rytmen
og sørge for, at den passer med de andre i gruppen. Det føles
fantastisk, når det hele fungerer – når hver enkelt elev og
tromme gør lige præcis dét, der får det hele til at spille. Det er
første gang, Julian har en gruppe jævnaldrende, som han deler
en sjov fritidsaktivitet med.
TRIN 3
99