LæseRaketten 2018 | Page 92

Flugten fra Syrien Ammar og Mohammad kom til Jordan i 2012. Det føles som længe siden nu. Ammar kan huske, at de havde et godt hus i Syrien, hvor de havde hver sit værelse. De havde både en PlayStation og en computer. Skolen lå lige ved siden af deres hus, og de havde mange venner i byen. Men så kom krigen. Ammar har tænkt meget på alle dem, der stadig er i Syrien. Og på flugten. ”Vi sagde farvel til vores venner, men dengang var det ikke så trist, for vi glædede os til at besøge et nyt land. Vi pakkede hurtigt og havde kun lidt tøj med, fordi vi troede, vi skulle hjem igen efter en uge.” Før flugten hørte de nogle gange raketter og bomber fra deres hus. Familien blev advaret om, at der ville komme større bomber, og at byen ville blive omringet. Derfor besluttede de at flygte. Ammar og Mohammad deler værelse med deres fætre Saif og Mohammad. De sover på hver sin madras på gulvet, og de kan godt lide at sove længe. 90 L ÆSERAKETTEN 2018