Brødrene kan se hjem
LINE AGERLIN TROLLE
WILLIAM VEST-LILLESØE
Mohammad ligger og ser op i loftet. Det
er fredag morgen, så han skal ikke i
skole. Hans bror og to fætre ligger på
hver deres madras og sover stadig.
Mohammad vågnede midt i en drøm. I
lang tid havde han mareridt om bomber,
der kom ned fra himlen, og om huse, der
brændte. Det er heldigvis længe siden nu.
Han husker ikke nattens drøm tydeligt, men
det var en rar drøm. Han var hjemme i Syrien i deres store hus,
hvor han legede med katten og de to hunde på terrassen. Han
plejede at passe alle familiens dyr. Hans mor og far var også med
i drømmen. Dem har han ikke tænkt på i et stykke tid.
Ammar, Mohammads bror, gaber højlydt. Aftenen før lå brødrene
og hviskede sammen længe. De snakkede om Syrien, og hvordan
de plejede at fejre eid med hele familien og lege udenfor fra
solopgang til solnedgang. Ammar kunne huske, at de samlede
mønter i gaderne og lavede konkurrencer med de andre børn om
at skyde langt med små plastik-dimser.
Mohammad er 12 år, og Ammar er 14 år. De bor sammen med
deres tre tanter, to onkler, to fætre og fire kusiner i en lille
lejlighed i byen Irbid. Deres far døde af kræft i Syrien, før krigen
begyndte. Deres mor var med, da de ankom til Jordan, men efter
kort tid rejste hun tilbage til Syrien. På grund af krigen var det
mere sikkert for drengene at blive i Jordan. De snakker ikke så tit
om deres mor, for så bliver de kede af det.
TRIN 3
89