På muren over for vinduet hang noget, som kun kunne være
en dragetand. Den var kulsort og lige så lang og spids som en
af riddernes lanser. Den måtte være gammel, for der havde ikke
været drager i landet i mange år. Desværre. Bis havde altid ønsket
sig at se en drage.
Ved siden af den frygtindgydende tand hang et horn fra en
enhjørning. Det var støbt ind i et sværdgreb, så man kunne bruge
det som kårde. Man sagde, at et enhjørningehorn var det eneste,
der kunne slå en drage ihjel.
Bis gik over for at se nærmere på de udstoppede dyr, da hans
blik faldt på noget andet. Hvis hans hjerte havde slået hurtigt før,
så begyndte det nu at galoppere.
Dér, i et indhak i muren og låst inde bag et gitter af stål, var
troldmandens hat.
Bis havde hørt om den. Troldmanden selv gik sjældent
med den. Det var simpelthen for farligt. Man sagde, at hatten
kunne opfylde ønsker. Og ikke kun tre ønsker som i de eventyr,
bedstemor fortalte, men alle de ønsker, som … Ja, som man
kunne ønske sig.
Det var dog ikke kun synet af hatten, der fik Bis’ hjerte til at
hamre. Det var i lige så høj grad synet af metalgitteret. Ligesom
døren til kammeret stod det på klem. Troldmanden måtte have
forladt stedet i hast og glemt at …
Gennem vinduet kunne Bis se tårnet, hvor prinsessen havde sit
kammer. Han havde kun set hende en enkelt gang, men det var
et syn, der havde brændt sig ind i hans tanker. Hun var smuk som
en forårsdag, og nogle gange forestillede han sig at … Men det
var en tåbelig fantasi. Han var en fattig køkkendreng, og hun ville
aldrig se til hans side.
Medmindre …
Forsigtigt listede Bis hen til muren.
Forsigtigt rakte han en arm ud og strøg det mørke, mørke stof,
hatten var lavet af.
54
L ÆSERAKETTEN 2018