Vi sniger os derned om natten. Noa dirker låsen op. Tavsheden lægger sig, mens vi bladrer rapporterne igennem.
Med rystende hænder, åbner jeg min. Jeg bladrer og bladrer, alt i mig dirrer, snart skal jeg se det. Se det billede, der har anbragt mig her. Men der er ikke noget billede. Jeg bladrer igennem igen. Stadig ikke noget billede.
Kulden kryber ind under huden. Var min stedfar virkelig så magtfuld allerede dengang? Har han fået anbragt mig her bare for at slippe af med mig?
Jeg havde troet, han havde elsket mig. Selvom han ikke besøgte mig, så troede jeg da, han havde elsket mig, dengang jeg var normal. Men han havde ikke elsket mig. Jeg havde været en hindring. Hvordan skulle han kunne fortsætte sin politiske karriere, hvis han skulle tage sig af mig? Derfor er han imod, at de tester os igen, han er bange for, at de vil opdage hans forbrydelse. Noa sætter sig ved siden af mig.” 5,” hvisker han og stirrer ud i luften:” Så har Mark ingen chance.”
Jeg kan ikke sove den nat. Vreden dunker i mig. Jeg vil have hævn. Hævn over min stedfar, der er skyld i, at jeg er fanget her. Men hvordan? Jeg læser artiklen igen, så hele avisen. Og så opdager jeg det. Det er kun en lille notits, men det er alt, jeg skal bruge.
Dagen efter bestiller jeg mit næste udebesøg. 14. januar. Alle undrer sig. Især Rick. Han ved, jeg altid plejer at tage den 27. december.
Noas lillebror kommer ind om mandagen. De placerer ham på børneafdelingen etagen under os. Noa får flere anfald den dag. Jeg besøger ham om aftenen. Han er stadig ophidset, selvom de har pumpet ham med medicin.” Prøv at slappe af,” siger jeg.” Hvorfor?” Hans pupiller er udvidet af sløvemidlet.” Hvorfor når
TRIN 3 109