cyklende fik lige hugget hovedet af. Forkert sted på forkert tidspunkt. Fyren mente, hun var en alien eller noget. Pigen her havde i det mindste kun brugt en gren, men alligevel. Tænk, hvis hun havde ramt ham.
En gren knækker bag ham. Tobias ser bagud. Udstøder en overrasket lyd. Hun er lige bag ham.
Hun kommer knoklende i sine tunge militærstøvler, mens hun holder grenen i den ene hånd.
Tobias er målløs. Ikke bare over hendes tempo, men også hendes udholdenhed. Især når man tænker på, hvor stejlt det går opad. Hun ser ikke engang forpustet ud. Hun er virkelig provokerende.
’ Okay, du giver ikke op så let’, tænker han.’ Fint, så lad os lege fangeleg.’ Han kan løbe fra hende, så let som ingenting.
Der er stadig hundrede meter op til udsigtspunktet. Det sidste stejle stykke trækker altid tænder ud, men derefter planer stien ud, inden det atter går nedad mod søen.
Tobias sætter turbo på. Han kunne stoppe og spørge, hvad hun vil ham, men han har ikke lyst til at tale med køllesvingende galninge. Så hellere tage modet fra hende ved at udmatte hende.
Han skæver hurtigt bagud. Hun er gledet lidt tilbage, men har stadig god fart på, og stadig er hun fuldstændig udtryksløs. Det undrer ham, at hun ikke virker træt, ikke engang forpustet.
Tobias koncentrerer sig om at øge afstanden. Han ved, det tager modet fra folk, når man pludselig avancerer og lader dem få fornemmelse af selv at sakke bagud. Han har styr på sin intervaltræning. I et pludseligt ryk spurter han opad, mens han tæller inde i hovedet. Hans puls stiger, men han ved, at om lidt flader bakken ud, så kan han kigge tilbage og se hende stå og gispe langt bagude. Til grin.
Da stien planer ud, kaster han et nyt blik bagud. Allerede med et hånligt smil på læben. Det stivner, da det går op for ham, at han
60 LÆSERAKETTEN 2017